Langrendstur omkring Mellanfjället i Sälen

På denne vinterferie i Sverige er vi taget til Sälen og på langrendsture omkring Mellanfjället.

I eget spor mod Storfjällsgraven

Vi parkerer bilen ved Sälens fjeldkirke ikke langt fra højfjeldshotellet og spænder skiene på. Her nede mellem træerne er sneen fin, det er frost og vi har solen lige i ansigtet, da vi løber mod syd ned mod Storfjällsgraven. På kortet er en masse højdekurver og i hovedet på mig er forestillingen om ret så stejle fjeldsider og en meget dyb kløft vi skal igennem. Men her er nærmest tale om bløde bakker og da jeg får nærlæst kortet, viser det sig at ækvidistancen kun er fem meter.

Nogen nyder snescootersafari

Lige før vi glider ind i selve Storfjällsgraven gennembrydes fjeldets stilhed af støjen fra snescootere. Ned ad fjeldet kommer mellem 20-25 motorkøretøjer i én lang række. De drøner ned ad den ene side på fjeldet op på det næste og har det sikkert sjovt ved at sidde to på hver scooter, ligge i én lang kø og indsnuse duften af benzin og motorolie, medens enhver samtale overdøves af larmen fra maskinerne. Hver mand sin fornøjelse! 
Vi andre kan så glæde os over, at ræset med snescooter kun er tilladt på bestemte ruter på fjeldet - og dem kan vi bare gå uden om.

Storfjällsgraven

Vi går op gennem Storfjällsgraven til Storfjällsstugan - som dog er lukket. Her ligger vandskellet, hvor elven tilsyneladende kan løbe både mod nord og syd. Det er det højest beliggende punkt i dalen, for nu går det jævnt nedad. Vi følger løjpen langs med elven og drejer op over Mellanfjället. Her har vi en fin udsigt mod syd ud over det flade svenske landskab. Ruten går nu videre forbi Hemfjällsstugan og vi har et dejligt glid ned langs Mellanfjällsgraven til Mellanfjällsstugan.

Frokost på egen "bænk"

Herfra går vi lidt op i fjeldet for at finde et sted i solen, hvor vi kan spise den medbragte mad. Her er ingen sten eller træstammer, vi kan sidde på, så vi laver vores egen "bænk". Vi tramper sneen fast og lægger skiene med bindingerne nedad, så skiene ligger fast i sneen. Skiene placeres så tæt på hinanden som muligt. Oven på lægger vi siddeunderlag, så sidder vi faktisk lunt og godt. Et par ekstra luffer kan også bruges til at sidde på. Det kan ikke anbefales at benytte skistavene til sædeunderlag - de kan jo knække!
Længere borte ser vi en hundeslæde, som der er meget populært at komme på tur med her i området.

På tur til Lindvallen

Vi går tilbage til Hemfjällsstugan, hvor det er tid til at få lidt varm chokolade. Her er mange gæster i hytten, hvor den knitrende pejs sender sin varme ud i ansigtet på de, der har grupperet sig tæt op ad den. Men her er god plads. Hytten er stor og vi finder et bord, hvor vi kan hvile lidt ud. Vi er dog indstillet på hurtigt at komme ud i kulden igen, inden vi "tør helt op".
Nu fortsætter vi op ad Hemfjället og bevoksningen bliver mere sparsom. Der er intet her som kan holde på sneen, eller læ, så føret ændrer sig radikalt. Det er iset og meget hårdt at stå på ski her. Oppe på toppen 898 moh. har vi igen en fin udsigt ned i dalen mod øst. Vi forsøger at glide hen til toppen af skilifterne ved Lindvallen. Det lykkes - om end det er svært på det isede underlag.
Vi må hurtigt ned i skoven igen, for her er det ikke til at stå fast og det er da også en "befrielse" igen at få blød sne under sålerne. Her følger vi et af sporene og kommer helt ned til liftsystemet, der forbinder højfjeldshotellet med Lindvallen og snart er vi fremme ved bilen og kan køre de ca. 25 km. tilbage til Stöten.