Antikkens Myra i Lykien

At Tyrkiet ikke er noget billigt turistland, ved vi. Priserne på turistdestinationerne er næsten som i Danmark og stort set alt afregnes i Euro. Vi er taget på rundrejse i Lykien og langs Ægæerhavet - og bliver positivt overrasket.

Simena Hotel i Kemer

Rundrejsens første overnatningssted er Simena Hotel i byen Kemer, ca. en times kørsel fra byen Antalya. Vi ankommer først på eftermiddagen og bruger resten af dagen til at slappe af på dette overraskende, dejlige hotel med udsigt til de sneklædte Taurus-bjerge.

Klippegravene i Myra

Vi er i Lykien - et område i det sydvestlige Tyrkiet - som strækker sig fra Antalya i øst og et godt stykke vestover til Dalyan-floden, hvor provinsen Karien ligger. Området har været beboet siden tidernes morgen og bl.a. grækere, persere samt romere har haft indflydelse på kulturen i Lykien. Grækernes indflydelse i området tog fart efter Den Trojanske Krig omkring 1260 f.Kr. hvor de grundlagde mange kolonier langs Anatoliens kyster. (Anatolien er den del af Tyrkiet, som ligger øst for Bosporusstrædet og Dardanellerstrædet og som udgør Lilleasien).
Perserne erobrede Lykien år 546 f.Kr. og snart var hele Lilleasien lagt under det persiske storrige. Oprør blev slået ned, og i 480 f.Kr. blev nogle lyriske kolonier tvundet til at gå i krig mod Grækenland. Det lykkedes ikke for perserne at vinde krigen og i mere end et århundrede efter havde kolonierne på den tyrkiske sydkyst en vis selvstændighed og kunne bevare deres kultur.

I dag ses rester af den lyriske dødekult, der kom til udtryk i de komplekse gravbygninger, som blev anlagt på lodrette klippevægge omkring 500 år f.Kr. Også dengang havde man en formodning om, at Gud var i himlen og des højere ens gravsted lå, des bedre. Det var dog kun konger og velhavende, noble borgere, som fik hvile her. Almindelige mennesker blev begravet uden for bymurene.
I Myra ved byen Demre ses nogle af de fineste eksempler på klippegrave udformet som huse med tempelfacader efter græsk forbillede med søjler og kunstfærdigt udsmykkede friser på fronten.

Det græsk-romerske teater i Myra 

En 21-årig ung mand fra Makedonien satte over Dardanellerne i 334 f.Kr. og erobrede den ægæiske kyst og blev i bl.a. Lykien betragtet som en befrier. Allerede året efter besejrede han den persiske hær, hvorefter han fortsatte sit erobringstogt videre østover. Vi kender ham som Alexander den Store.
Romerriget havde efterhånden vokset sig stort og i det 2. århundrede f.Kr. faldt Anatolien efterhånden i romernes hænder. Lykien derimod forsvarede sin uafhængighed indtil år 43 e.Kr. Herefter fik byerne på sydkysten atter en blomstring, hvilket de mange romerske templer og teatre bærer vidnesbyrd om.
I Myra ligger det græsk-romerske teater centralt under klippevæggen med de mange klippegrave. Teateret var først græsk og senere ombygget af romerne og er ganske velholdt. På og bag scenen (orkestret) ses skulpturer og fint udskåret relieffer, som stammer fra udsmykningen af teatret. Det meste af det antikke område ved Myra ligger i dag fire meter under den omkringliggende landbrugsjord, som i disse år eksproprieres, så arkæologerne kan komme i gang med flere udgravninger.

St. Nicholas Kirke i Demre

I Demre ligger St. Nicholas Kirke, der oprindeligt var fra det 3. århundrede e.Kr. I det 4. århundrede blev St. Nicholas biskop og ved sin død blev han begravet under gulvet tæt på alteret. Forskellige mirakler førte til hans kanonisering og stedet tiltrak flokke af pilgrimme. I 1087 blev knoglerne imidlertid stjålet af italienske sørøvere og præster og bragt til Bari for at slå mønt af pilgrimsfærden. Det oplyses, at Sant Nicholas gravsted i dag er i den sarkofag, som ses bag en glasvæg i en tilbygning fra 1043. Tilbygningen er udsmykket med forskellige fresker.
St. Nicholas havde ry for at give hemmelige gaver og penge til trængende, så var han i virkelig den oprindelige julemand?

Sejltur i Kekova-bugten

Den lille havn Ücagiz ligger ud til Kekova-bugten som er opkaldt efter en ubeboede ø med samme navn. Herfra tager vi på en bådtur rundt i bugten. Langs kysten står gamle sarkofager og snart ses en middelalderborg på toppen af bjerget over det lille ø-samfund hvortil man kun kan komme med båd.
På turen langs med øen Kekova ses ruinerne af en lyrisk by, der blev forladt efter en række jordskælv, som sænkede byen op til seks meter. Dele af ruinerne - bl.a. den gamle havn - ligger i dag under vandets overflade.

Göcek Lykia Resort Otel

Resten af eftermiddagen kører bussen gennem et kuperet og meget frugtbart landskab, som er præget af grå plastik-drivhuse, hvor der bl.a. dyrkes tomater og andre grøntsager.
I byen Göcek indlogeres vi på Göcek Lykia Resort Otel, der trods sit pompøse udseende med indgangsportal og søjlerækker på bygningerne er et noget slidt hotel, der trænger til en kærlig hånd. Men hotellet har et wellnesscenter, hvor vi kan få tyrkisk massage og fornyede kræfter, inden vi i morgen kører videre mod Dalyan-floden og skildpaddestranden.