Thomas Sørensen
Rejseskribent
Det er traditionelt julemarkederne i de nordligste og større tyske byer, som har de danske turisters opmærksomhed. Men vælger du at køre blot nogle få timer yderligere sydpå, bliver du belønnet med store oplevelser. I Harzen findes nemlig den velbevarede og stemningsfulde middelalderby Quedlinburg, med ikke mindre end 2000 bindingsværkshuse fra otte forskellige århundreder har givet byen sin velfortjente plads på verdens kulturarvsliste.
Blandt Quedlinburgs mange juleaktiviteter er den unikke oplevelse "Advent in den Höfen", som løber fra slutningen af november til midt i december. I alt sin enkelthed går begivenheden ud på, at et udvalg af byens gamle huse slår portene op og inviterer til minijulemarked i de normalt så afsondrede gårdhaver. Den gæstfrie tradition, som kun finder sted på denne tid af året, giver besøgende mulighed for at gå på opdagelse i de mange boder og opleve de pyntede gårde i al deres julepragt.
Julemarked i Quedlinburg_
Også Europas største julekalender har hjemme i Quedlinburg. I stedet for låger består kalenderen nemlig af døre til bindingsværkshuse, som hver dag fra den 1. til den 24. december afslører en juleoverraskelse til stor glæde for især det yngre publikum. Når det gælder traditionelle julemarkeder, står Quedlinburg dog heller tilbage for sine mere kendte konkurrenter. Byens julemarked, som flere gange er kåret til det smukkeste i hele Sachsen-Anhalt, er omkranset af bindingsværkshuse og afholdes i hjertet af byen. Markedet, der er åbent fra slutningen af november og helt frem til julen, frister med alt fra julekringler og gløgg til glaskunst og trælegetøj. Med sin beliggenhed i Harzen er snefald og hvid jul mere reglen end undtagelsen i Quedlinburg. Og hvis det skulle knibe med det hvide pulver nede i byen, er der mulighed for at tage et damptog til toppen af det nærliggende bjerg Brocken. Der er afgang med Brockenbahn fra byen "Drei Annen Hohne", som befinder sig cirka 40 minutters kørsel fra Quedlinburg.
Julestemning mellem middelalderhuse
Harzen er et kuperet skovområde med højeste bjerg Brocken (Bloksbjerg),1.141 moh. Harzern Nationalpark er velegnet til både vandreture og cykelture. Hovedstaden i Tyskland er Berlin.
Befolkningstal: Ca. 83 mio.
Areal: Ca. 357.376 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 356 km til Berlin, ca. 842 km til München
Mest besøgte attraktion: Metropolerne Berlin og Hamborg men også mange andre byer - kejserbyerne og middelalderbyer med bindingsværk m.v. Tyskland byder på rigtigt meget inden for kultur - og husk de hyggelige julemarkeder.
Mere information: