Vandretur til heksene på Bloksbjerg i Harzen

Denne ferie i Tyskland går til Harzen, der indbyder til vandreture i det smukke, bakkede landskab.

Tur til Lonau Wasserfall

Efter indkvartering i Harzberg am Harz midt på eftermiddagen er der god tid til at se sig omkring i byen. Og hvad er mere naturligt end at søge rundt om den smukke sø - Juessee? Her er åkanderne allerede ved at blomstre og andemor passer på sine ællinger. Turen er let gået, så vi vælger at fortsætte gennem byen ud til skoven ved Lonautal, hvor vi ser det lille vandfald Lonau Wasserfall.

Herzberger Welfenschloss

Her er flere vandreruter ind i dalen, men vi vil hellere besøge det gamle slot Herzberger Welfenschloss, der ligger højt på en top over byen. En god vandresti fører derop. Men slottet er i dag lukket. Der er dog adgang til gårdspladsen, hvor vi betragter den smukke bindingsværksbygning og det høje tårn. Efter et par timers rundtur er vi tilbage på hotellet.

Drypstenshulerne i Rübeland

Det regner, så vi udskyder den planlagte vandretur til Brocken (Bloksbjerg). Hvad gør vi nu? Valget falder på de berømte drypstenshuler i Rübeland og efter en lille køretur er vi fremme ved målet. Men den ene af de to huler - den største Die Hermannshöhle er midlertidigt lukket - så vi forsøger at komme med på en guidet tur rundt i den anden hule Die Baumannshöhle. I denne drypstenshule har der været rundvisninger siden 1646 og den er dermed blandt de første i verden, der blev åbnet for publikum. Indgangen ligger ca. 390 moh. og den tysktalende guide fører os ind i hulen sammen med ca. 20 andre gæster. Her er ikke koldt men en behagelig temperatur. Vi går på en anlagt sti og flere steder går det op og ned ad trapper. Så vanskeligt er det på ingen måder. Al energien kan bruges på at betragte de spændende drypstensformationer, der er skabt gennem tusinder af år. I den store sal er der indrettet en scene med en fantastisk naturkulisse, hvor der indimellem opføres teater m.m. Her er plads til 300 tilskuere. Vi kommer ind gennem smalle gange. Desværre er der flere steder slået en flig af drypstenene og det er tydeligt, at "folk" ikke kan lade være med at pille ved drypstenene. Flere steder forsvinder lyset ind i dybereliggende huler og her er der ingen adgang. I en af hulerne har man fundet de forstenede knogler af en fortidsøgle, som nu er udstillet i den sidst hule vi ser, inden vi igen kommer ud i det fri - 416 moh.

Mod Brocken

I mellemtiden er det klaret op og vi tager på den planlagte tur mod Bloksbjerg. I byen Schierke, der ligger lige på grænsen til Nationalpark Hochharz, findes en stor parkeringsplads, hvor vi mod betaling kan parkere bilen hele dagen. Hurtigt finder vi "Alte Bobbahn" og vandrer opad i jævn stigning gennem skoven. I det fjerne høres fløjten fra damplokomotivet på Harzer Schmalspursbahn, der bringer ikke vandrende turister til toppen. Damplokomotivet kører mellem Wernigerode og Brocken. Vi drejer fra og går opad mod næste større sti "Bahngleisparallelweg" og når frem til skinnerne, netop som toget kommer. Den kulsorte røg vælter ud af damplokomotivet og vi får et "tut" lige før toget passerer overgangen.

Op ad Eckerlochstieg

Vandreturen fortsætter langs med banesporet til vi kommer til Eckerloch. Disse stier kan sagtens cykles. Men fra Eckerlock går det stejlt opad på en meget stenet sti - Eckerlochstieg - som bestemt ikke egner sig for cykler (så vælg evt. en anden vej op, hvis du cykler). Stien er indhegnet for at folk ikke skal vandre omkring på den smukke skovbund og forårsage yderligere erosion. Ruten kræver også godt fodtøj, da her er flere større sten og rødder, der skal skræves over. Snart er vi oppe på hovedvejen, der er asfalteret og drejer op mod toppen.

Heksene på Bloksbjerg

Vi er ikke gået langt, før vejret skifter fra solskin til regn og et øjeblik efter kommer der hagl. I det fjerne buldrer tordenen. Vi søger læ i et af de små shelters, der findes flere steder langs ruten, men mange andre har fået samme ide, så pladsen er trang. Vi venter lidt til det værste er løjet af og fortsætter så videre opad. Der er faktisk ikke andre vandremuligheder end at følge landevejen det sidste stykke op til Brocken, 1.142 moh. Jernbanen snor sig op omkring bjerget til endestationen - små 50 meter under toppen. Og det er først på selve toppen at trægrænsen passeres.

Helt på toppen

Her kommer vi ind på et lille stykke af den 97 km. lange vandrerute mellem Osterode, Brocken, Bodetal og Thale - Harzer Hexen Stieg. Helt på toppen går vi rundt om bygningerne og radiotårnet og når lige at tage et par billeder, inden et virkeligt uvejr rammer os. Hagl bliver nu til sne og på ingen tid er hele Brocken dækket af et tyndt snedække, der dog hurtigt forsvinder igen, da regnen atter tager over. Vi søger læ inde i Brockhaus Museum - men også her er der trængsel.

Fra sne til sol

Vi er ikke kommet langt ned fra toppen igen - i læ for vinden - da solen atter bryder gennem skyerne! Igen følges hovedvejen tilbage mod Brockenbett, men vi drejer fra og skyder genvej ned ad bjerget mod Mönchsstein. På den lille sti møder vi et par cyklister, der trækker deres mountainbikes op ad den stenede sti. 
- Er der langt igen? bliver der forpustet spurgt. Det er ingen spøg, at cykle uden for de større stier!
Vi kommer længere ned i skoven og solen har nu fået så megen magt, at vi kan smide jakker og regnbukser og sætte os på en sten og bare nyde det gode vejr. Tanken om igen at gå tilbage til toppen strejfer os, men kan se, at der fortsat er skyer deroppe, så vi fortsætter vandreturen ned langs banen tilbage til Schierke. Vi oplevede vist al slags vejr i dag på Brocken - sol, tåge, regn, lyn, torden, hagl, sne - og endte igen med sol. Men hvorfor kunne vi ikke få godt vejr på toppen og få det flotte udsyn fra bjerget? Skyldes det mon heksene på Bloksbjerg?

Rehberger Planweg ved St. Andreasberg

Kan man lide stejle gader må St. Andreasberg være stedet! Byen er da også et yndet skisportssted i Harzen - for alpine sakiløb, men her er også flere gode langrendsløjper. 
Vejret er helt anderledes end i går - mildt og venligt skinner solen, da vi parkerer bilen lidt nord for byen i nærheden af Sonnenberg. Herfra vandrer vi ind langs Rehberger Graben-kanal og her møder vi ingen mennesker. Her hviler en fred og ro og det eneste vi hører, er solsortens fløjt i skoven og vandets rislen i bækken. Vi følger den gravede vandingskanal et godt stykke rundt om Rehberg, inden vi drejer fra vejen og går opad i skoven på en lille, men mærket vandresti. Oppe på Rehberger Planweg går vi tilbage mod landevejen og får et fint vue ud over landskabet.

Vandretur til Rabenklippe

Dagen er endnu ung, da vi kører videre nordpå mod Bad Harzburg. Lige før byen, findes en parkeringsplads, der er et godt udgangspunkt for den næste vandretur ind til Rabenklippe. Vi følger den markerede rute, som løber parallelt med en asfalteret bilvej og kommer langt ind i skoven - hele tiden med en svag stigning undervejs, som vi næsten ikke mærker. Vi er fornøjede og det går meget let - det er bare at følge skiltene og dreje fra det rigtige sted. Nu er vi blot så uheldige, at netop i dag er skiltene taget ned for at blive renoverede. Stolperne, hvorpå skiltene har siddet, står der naturligvis, men der hvor vejviserne skulle sidde, ses kun huller! Godt at vi har gode kort på hånden! Og stedsans har man vel også - så vi skal i den retning. Vi drejer fra og kommer ud på mindre stier og retningen føles rigtig. Men der er noget i terrænet der ikke passer. Er der kommet nye veje, som ikke er med på kortet? Vi kan da umuligt fare vildt her midt i Harzen? Vi må alligevel have kompasset frem for at være sikker på, at vi er på rette vej. Veje og stier stemmer ikke overens med kortet. I hvert fald er vi ikke helt klar over, hvor vi er. Vi fortsætter i rigtig retning og kommer så pludselig ud på en større asfalteret vej. Jo, det må være denne. Og ganske rigtigt kommer vi et par hundrede meter længere fremme til skiltet mod Rabenklippe. Så kommer bussen! Faktisk kan man blive transporteret herop og det er der en del, der benytter sig af.

Flot udsigt mod Bloksbjerg ved Rabenklippe

Vi har været her før - for flere år siden. Dengang gik vi fra Bad Harzburg og rundt om Kaltetalskopf tilbage. Vi husker Rabenklippen, men ikke at der var beværtning i området. Rabenklippe er et flot udsigtspunkt og hænger som en udvækst på bjerget. De lodrette klippevægge på siden af klippen kan nok give et sug i maven, når man læner sig ud over rækværket.

Udsigt fra Rudolfklippe

På tilbagevejen holder vi os til den store vej - den med bussen - og prøver undervejs at finde ud af, hvor vi mistede orienteringen. Vi konstaterer, at der mangler stier på kortet! Vi går tilbage mod Molkenhaus, hvor der bl.a. er fodring af hjorte, og videre mod Rudolfklippe der ligger på bjerget Winterberg. Denne klippe kan på ingen måde sammenlignes med Rabenklippe, men mellem trætoppene kan vi se ud over Bad Herzburg. Lidt længere fremme er udsigten faktisk meget bedre! 

Radau Vandfaldet

På Winterberg åbner skoven sig mere og en fin vandresti fører ned til et af Harzens berømte vandfald - Radau Wasserfall. Fra kanalen på toppen af vandfaldet vælter vandet ud over klippesiden og en lille sti fører ned til bunden af vandfaldet. De sidste kilometer tilbage mod bilen går langs floden Radau, som løber under os, medens vi følger stien oppe i skoven på kanten af bjerget.

Tilbage til Herzberg am Harz

Køreturen gennem Harzen er bare smuk. Skilte byder os igen og igen velkommen til Nationalpark Harz. Høje stejle klippesider, idylliske landsbyer og smukke bindingsværkshuse, bløde bakker og tætte skove. Kunstigt skabte søer, hvor store dæmninger holder vandet tilbage. Og flere vandfald.

Goslar - den gamle kejserby

Denne formiddag spadserer vi en tur i den gamle kejserby Goslar. Allerede da vi passerer en lille kanal, er det som om tiden går i stå. De gamle bindingsværkshuse står flere steder ret så skævt og de flotte skiffertage spejler sig i solen. Inde på den store markedsplads - Der Markt - er hverdagslivet så småt ved at komme i gang. Omkring os ses de smukke bygninger samt rådhuset med Marktkirkens høje tårne knejsende i baggrunden. 
Højt oppe ringer klokken og klokkespillet begynder. De få folk der allerede er på pladsen stopper op og betragter spillet. Det bliver kun til en alt for kort tur rundt i byen, inden vi sætter kursen tilbage mod Danmark. Men vi kommer igen.