På Moselfloden til Traben-Trarbach

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Vitus Rejser

Overalt på de stejle skråninger ligger vinmarkerne på kryds og tværs i sirlige mønstre. Langt de fleste vinstokke står i en lige linje fra toppene af skifferbjergene og ned mod Moselfloden, således at de kan suge mest mulig sol og varme til sig.

Flodkrydstogt på Mosel

Vi er på Moselfloden, hvortil vi kom i går efter en bustur fra opsamlingsstederne i Danmark og ned gennem det vestlige Tyskland. Hen på aftenen nåede vi skibet MS Arlene, der lå ved den lille by Alken omkring 25 km. syd for Koblenz. Efter indkvarteringen - og den obligatoriske sikkerhedsorientering med alarmsignaler og demo af redningsveste - blev der serveret en fire retters velsmagende middag - naturligvis ledsaget af lokal vin. For som den danske rejseleder refererede: "Et måltid uden vin, er som en dag uden solskin …" De efterfølgende dage kan vi til aftensmaden vælge mellem to hovedretter - kød eller fisk. I Alken sænkede nattemørket sig mens vi spiste og kunne iagttage den flotte middelalderborg Burg Thurant der knejser højt over byen, før vi gik til ro.

Allerede inden vi fik øjne næste morgen, havde skibet sat sig i bevægelse op ad floden. Moselfloden udspringer i de franske Vogeser-bjerge og snor sig gennem landskaberne i Luxembourg og Tyskland til den efter 545 km. og et fald på 90 meter når sit udløb i Rhinen ved Deutsches Eck i Koblenz (som vi vender tilbage til). Strækningen mellem Koblenz og Trier, som vi nu befinder os på, regnes for at være blandt de skønneste landskabsstrækninger i hele Europa.

Mod Zell am Mosel

Undervejs mod første landgang i byen Zell Am Mosel har vi fra skibets soldæk igen og igen udsigt til gamle slotte og borgruiner der oftest ligger på højdedragene som tidligere forsvarsanlæg, hvorfra de enkelte små hertugdømmer i middelalderen kunne forsvare deres territorier. Allerede dengang var vin en betydelig handelsvare. På ruten mod Zell skal skibet gennem tre mægtige sluser, der hver er omkring 200 meter lange, så de kan løfte/sænke op til to flodkrydstogtsskibe og/eller flodpramme på én gang. Da vi nærmere os en af sluserne kan vi se vandet fra det højereliggende niveau skvulpe ud over slusedæmningen og hænge som hvide, draperede gardiner ned ad dæmningens mørke betonskal. Det tager lidt tid at få manøvreret skibet ind i slusen (der kan også være ventetid), men når først skibet er i slusen og sluseportene er lukket går det rigtigt stærkt. I løbet af få minutter er tusindvis af kubikmeter vand flyttet ind i slusekammeret og skibet er løftet mellem otte og ti meter - og kan fortsætte sejladsen længere op ad Moselfloden.

Vinsmagning i Zell am Mosel

Efter frokost i skibets restaurant er der landgang i Zell an Mosel, mens skibet sejler videre mod Traben -Trarbach. Bussen fra Danmark følger os på hele denne flodkrydstogtsferie og venter på os her i byen. Men vi starter med at spadsere nogle få meter til hovedgaden for at besøge den lokale vinbonde Otto Kallfelz i Schlosskeller Weingut. Her prøvesmager vi fire forskellige lokale moselvine og det er netop her i byen at den verdensberømte risling-vin Zeller Schwarze Katz stammer fra. Sagnet fortæller, at en vinopkøber i 1863 ikke kunne beslutte sig for hvilken af tre tønder vin han skulle købe, men da en sort kat sprang op på den ene af tønderne og hvæsede når man nærmede sig tønden, var afgørelsen ligesom truffet - det måtte være den bedste vin katten forsvarede. Det viste sig at blive en salgssucces og vinopkøberen vendte tilbage og opkøbte mere af denne gode vin - og derefter blev navnet "Schwarze Katz" knyttet til vin fra Zell am Mosel. På et af byens torve ses en skulptur af den sorte kat på en vintønde ved fontænen af samme navn, lige som der i en rundkørsel i udkanten af byen også står en stor sort kat.

Med bus højt over Moseldalen

Efter at have handlet vin og haft mulighed for en kort spadseretur gennem denne lille by, kører bussen os op i det betagende landskab mellem de ca. fire millioner vinstokke, der vokser omkring Zell an Mosel. Vi kommer højere og højere op og følger en højderyg, der med stor sandsynlighed har været en morenekant fra seneste istid for omkring 15.000 år siden, da en gletsjertunge skabte Moseldalen. Vi kører gennem flere små charmerende vinlandsbyer og stopper ved Starkenburg, hvor vi har et fint vue ud over Moselfloden mod Traben-Trarbach liggende langt under os.

Dobbeltbyen Traben-Trarbach

Vi møder atter skibet der ligger ved kajen i Trarbach og har mulighed for at spadsere en tur i byen, inden middagen på skibet. Oprindeligt var Traben-Trarbach to byer på hver sin side af Moselfloden, men er i dag vokset sammen og forbundet med en bro. Byen er specielt kendt for sine mange huse bygget i jugendstil. Omkring år 1900 var byen meget betydningsfuld for økonomien i hele Tyskland. Faktisk var byen den næststørste handelsby for vin i hele verden - kun overgået af Bordeaux i Frankrig. Traben-Trarbach var da også den første by i Tyskland der fik elektricitet. Vi benytter tiden til at se nærmere på Brückentor - den pompøse byport opført i 1899 i jugendstil med udsmykninger og med asymmetriske tårne, der står ved broen over Moselfloden. På den modsatte bred - på Traben-siden - er der denne eftermiddag marked langs floden med forskellige handelsboder og et mindre tivoli med forskellige forlystelser. Markedet holdes skiftevis på den ene eller den anden side af Moselfloden

Borgruinen Grevenburg

Højt over Trarbach knejser borgruinen Grevenburg der blev bygget omkring 1350. Under urolighederne i 1600-og 1700-årene skiftede slottet ejere ikke mindre end 13 gange. I 1734 blev borgen indtaget og ødelagt af franskmændene. Vi havde planer om at vandre de ca. tre km. op gennem skoven til borgruinen, hvor der findes en café samt en slotshave - og en fremragende udsigt ud over Moseldalen. Men tiden er knap og i skibets lounge (salonen med bar og hyggepianist) er der happy hour før middagen, så ...
Skibet bliver liggende i Traben-Trarbach natten over, men allerede før vi er kommet "ud af køjerne" næste morgen, har skibet sat sig i bevægelse mod den lille by Mehring, hvor vi igen møder bussen, der skal bringe os til Tysklands ældste by Trier.