Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Riis Rejser
Anne-Vibeke Isaksen
Vært og rejsejournalist
På denne rejse fortæller Anne-Vibeke om ca. en tredjedel af flodens længde – den del som langt de fleste besøger nemlig fra Passau i Tyskland til Ungarns hovedstad Budapest. Denne strækning kan rejses på en uge og man kommer i land flere steder, både i små landsbyer som Dürnstein og i større byer som Østrigs hovedstad Wien og Bratislava, der er hovedstad i Slovakiet. I programmet giver Anne-Vibeke også masser af rejsetips til Linz, Stift Melk, slusen og dæmningen Gabcikovo, der er en ud af de 11 sluser på rejsen og Ungarns ældste by og tidligere hovedstad Esztergom. Det hele afsluttes i Ungarns imponerende hovedstad Budapest, der er delt i to og begge bydele er fyldt med store oplevelser.
Rejsen foregår på flodkrydstogtsskibet Carmen og Anne-Vibeke viser også livet om bord og hvorfor denne ferieform vinder mere og mere frem.
Programmet sendes første gang mandag d. 2. december kl. 21.05 og igen d. 9.12. kl. 21.35.
Programmet har ONLINE PREMIERE d. 2. januar kl. 21 i KLUB Anne-Vibeke Rejser
Donau er Europas næstelægste flod og går gennem 10 lande.
Udspring: Donaueschingen
Udmunding: Sortehavet - Donau deltaet
Længde: 2.850 km
Gennem ti lande: Tyskland, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Serbien, Bulgarien, Rumænien, Moldova og Ukraine
Mere information:
Flodkrydstogt på Donau Riis Rejser:
Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.