Skiferie i Sölden - en hvid verden af oplevelser

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Østrigs Turistbureau

Der er ikke en lyd i kabinen, medens den hurtigt tager os op i højderne. Trykket på ørerne udlignes ved et gab. Fra Mittelstation, 2,178 moh. går vi over i næste kabine og er inden for få minutter oppe ved Gaislachkogl, 3.058moh.

Gaislachkogl

I et fantastisk flot vejr går vi ud på en kæmpe platform for at nyde udsigten. Platformen hænger som en stor tallerken ud fra siden af bjerget kun støttet af et par enkelte tynde ben. Langsomt er solens varme ved at få de omkringliggende skyer til at gå i opløsning, og et efter et blotlægges bjergene foran os. Fra platformen kan vi se ned i skyen, hvor solen reflekteres i tusindvis af iskrystaller, der danser som diamanter i luften under os. Gaislachkogl platformen udgør én af toppene i BIG3 og her mødes vi og deles op i mindre grupper, hver med sin skilærer.

Med skilærer på pisterne

Og så går det nedad. De hurtigste er forsvundet, inden jeg har fået skiene spændt på! Vi tager det helt roligt på den røde piste. Visse steder synes den nok så stejl - men det påstås, at den "kun" er rød. Grønne pister er de letteste - og dem er der ingen af i Sölden. De blå pister, som er lidt sværere, findes der flere af - specielt oppe på gletsjerne og i området ved Giggijoch. De røde pister er der flest af og kan være lidt af en udfordring for en mindre rutineret "alpinist" som jeg. 
Og så er der de sorte - de meget svære pister. Dem er der også temmelig mange af og dem skal jeg i alle tilfælde undgå. Faktisk befinder jeg mig bedst på de blå pister, hvor jeg både kan få fart på og samtidig have kontrol med bentøjet. Skilæreren fører an og hvor ser det let ud! Langsomt foretager han parallelsving, retter sig op lige før svinget og går ned i knæene og læner sig fremad og udad - væk fra bjergsiden. Selv om han ligger 30 meter foran os, kan vi tydeligt høre hans kommandoer.
- Jamen det går jo helt godt, siger han. Dit problem er, at du er for ret i ryggen, når du svinger. Prøv at læne dig frem.
På forunderlig vis lykkedes det at komme ned til 6-stole-liften Langegg, der igen tager os op i højderne mod Rokteglhütte, 2.662moh. En blå piste og vi kommer til endnu en kabine, der fører os over dalen til Rettenbach, 2.684 moh.

Schwartze Schneid

Vi skal nu videre med næste kabine via Rettenbachjoch og over gletsjeren op til Schwartze Schneid.  Ude af kabinen stiller vi skiene ved foden af endnu en lille bakke, for der er ca. 50 højdemeter op til toppen - det næste trin i BIG3 - og de tages uden ski på. Et glat spor fører rundt om toppen og efter ca. 15 minutter er vi oppe - forpustede for luften er jo tynd - på områdets højeste platform 3.370 moh. Den naturlige platform giver et 360 graders frit vue rundt i alpeverdenen bl.a. med udsyn til Østrigs næsthøjeste bjerg Wildspitze, 3.774moh. Men i dag er det lidt diset i horisonten, så bjerget er vanskeligt at se.

Tiefenbachkogl

Tilbage og ned gennem en skitunnel, der fører os fra Rettenbach-gletsjeren til Tiefenbach-gletscheren. Herfra her kommer vi op på den tredje BIG3 platform 3.309moh. En gigantisk vippe gør det muligt et få luft under fødderne. Sikkert ikke noget for folk med højdeskræk! Langt under os har vi endnu en gletsjer med mange gletsjerspalter.

Snowboarder på afveje

Offpiste er dejligt, men kan også være nok så farligt, hvis man ikke har en erfaren guide med, der kender området. Det måtte et par snowboarders sande. De kom oppe fra Tiefenbachkogl og havde en del af gletsjeren for sig selv. Desværre så den forreste ikke, at gletsjeren pludselig stopper med et brat fald på ca. 20 meter. Han når ikke at standse, men glider ud over gletsjerkanten og kvæstes alvorligt, idet han rammer pisten 20 meter under sig. Hans kammerat når lige at smide sig, inden det også går galt for ham og han sidder som paralyseret oppe på kanten af gletsjeren og tør ikke røre sig. Heldigvis ramte den uheldige snowboarder ingen skiløbere i sit fald. Helikopteren kommer og hjælper den tilskadekomne. Redningsmanden hænger i en line ned fra helikopteren og er klar til en hurtig førstehjælpsindsats.
Helikopteren ser vi flere gange i aktion og hver gang koster det 2.000 Euro (ca. 15.000 dkr) - hvorfor den populært kaldes "Eurokopteren".

Stort pisteområde

Sölden er blandt - hvis ikke det største alpin-område - i Tyrol. En skibus, der kører gennem byen hvert 10. minut fører dig hurtigt frem til én af de to dalstationer, som bringer dig op i højderne. Et utal af kabiner og stolelifte fører dig højt op i alpeverdenen, hvor godt præparerede pister venter.
Vi har nu været rundt et par gange og skal hen på eftermiddagen ned gennem Rettenbachtal. Det er ingen piste, men et "rødt" spor, der lettest fører dig til bunden af dalen. Til at begynde med er sporet fint og bredt, men bliver efterhånden smallere og skaber dermed også lidt tættere trafik. Visse steder ret så iset!
Efter flere timer på pisterne kan jeg mærke trætheden komme snigende og nedturen begynder at gøre ondt. Efter få sving "syrer" mine lårmuskler til og jeg skal have et lille hvil - og lige strække ud - inden jeg igen har kræfter til at fortsætte. Og her må jeg give Thomas Uhrskov helt ret, når han siger at "du får mere ferie for pengene, hvis du er i god form". Start i god tid inden skiferien med at træne "lårbasserne" gennem cykling og/eller anden motion, så du får styrket dig. Dybe knæbøjninger og stå i længere tid i ski-stilling til du mærker at mælkesyren har fat i lårene på dig. Det skulle hjælpe. Det er da kedeligt at stå og hænge i skistavenes stropper, medens du ser at alle andre fornøjet glider forbi igen og igen!

Aqua Dome - ren forkælelse

Und dig selv et ophold på terminalbadet Aqua Dome, der ligger ca. 14 km. nord fra Sölden i Längenfeld. Det er en lise for krop og sjæl. Allerede ved indgangen til hotellet fornemmes kvalitet udover det sædvanlige. Hyggelige kroge i smukt afstemte farver og med materialer fra egnen - træ, fliser, klinker. Et møblement, der indbyder til ro og afslapning.
Fra hotellet fører en underjordisk gang mig gennem KOSMOS, hvor elementerne jord, vand, ild, luft med tilhørende magiske lyde, får en stemning af noget euforisk op i mig. Her kan jeg vælge at gå til svømmehallen, med adgang til udendørs terminalbad. Vandet er mellem 34-36 grader varmt og føles rigtigt behageligt. 
Ude under åben himmel damper vandet i det frostklare vejr og jeg begiver mig op til de tre bassiner, der hæver sig som muslingeskaller over badet. Koldt er det, da jeg træder ud i frosten og en lille snert af at fingrene fryser fast i stigens metal, får mig hurtigt under vandet.
Men Aqua Dome er meget andet end termalbad. Her findes stort set alt inden for massage og fitness, og der findes specielle rum hvor meditation sættes i højsædet. Lig på en vandseng og lyt til tonerne, der sagte kommer fra et udefinerbart hjørne, se lyset skifte eller luk øjnene og kom i en anden verden.
Restauranten er et kapitel for sig selv. Stor morgen- og frokostbuffet med alt hvad hjertet begærer. Og middagen indeholder bl.a. italiensk inspireret lækkerier - for ikke at nævne de tilhørende vine. Forkælelse i verdensklasse finder du på Aqua Dome.