Langs Den Mexicanske Golf

På vejen mod vores overnatningssted i havnebyen El Puerto de Verazruz har vi et længere ophold i Mexicos tredje største by Puebla, hvis gamle bymidte er velbevaret i den spanske kolonitidsstil og derfor medtaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Puebla - en kolonitidsby

Puebla blev anlagt af spanierne og anses for at være den mest katolske by i Mexico og byen er da også. kendt for sine mange klostre og kirker, og vores lille byvandring begynder på byens centrale plads Zocoloen ved katedralen med det 69 meter høje klokketårn. Katedralen er bygget i 1649 og dekoreret med engle. Byens fulde navn er da også Puebla de los Angels – ”Englenes Folk”. Zocaloen er omkranset af spanske kolonitidshuse med buegange, hvor der også er reserveret plads til vores frokost på en af restauranterne.

Vi ser dernæst den barokke kirke Santo Domingo de Guzman, hvis indvendige endevæg er fyldt med forskellige helgener. Det er dog det tilstødende kapel Capilla del Rosatio hvis alter under den imponerende kuppel er et orgie af forgyldte, barokke udskæringer, som er stedets højdepunkt. På spadsereturen kommer vi bl.a. forbi det tidligere augustinerkloster Santa Rosa, der også har fungeret som hospital for sindslidende – og nu er et museum – vidner om byens mange klostre og kirker. Men Puebla er også kendt for sin keramikkunst og mindst én gade er fyldt med forretninger, hvor dette kunsthåndværk kan ses – og købes. Flere af byens huse er dekoreret med kakler, ligesom der ses farverige huse med udvendig stuk.  Også den mexicanske mad er Puebla berømt for – og naturligvis kan man til frokosten smage stedets specialitet ”mole”, som siges at være opfundet her i byen.

Mod Puerto de Veracruz

Da vi atter sidder i bussen, får vi et glimt af de nærliggende vulkaner bl.a. den aktive Popocatepetl. Men snart er vi ude på højslettens frugtbare jorde, hvor der bl.a. dyrkes traditionelle grøntsager som majs, bønner og squash. Vi passerer et større lavafelt, hvor der intet kan dyrkes, men hvor kaktusser trives i tusindvis. Snart skal vi ned fra den mexicanske højslette og ned i troperne nær Den Mexicanske Golf og herfra kommer fugtig luft ind over bjergene og fortættes, så der dannes en tæt tåge. Tågen, der ses jævnligt her, bliver visse steder så tæt, at vi kun kan se få meter frem, mens vi kører nedad – også i serpentinesving.

Antiqua - Hernan Cortes landgangssted

I den mindre landsby Antiqua lidt uden for Veracruz stopper vi for at se det sted, hvor Hernan Cortes (1485-1547) i 1519 lagde til med sine fem skibe og nogle hundrede mand. Det siges, at han fastgjorde sine skibe til et endnu eksisterende figentræ i landsbyen. Skibene blev brændt, så der var ingen vej tilbage. Aztekerne havde en gammel spådom om, at en af guderne med lys hud ville vise sig, og da de så Cortes højt til vejrs på et firbenet væsen og som kunne skyde dræbende ildkugler, var aztekerne ikke i tvivl. Dette måtte være en Gud. De bragte ham kostbare gaver som guld, sølv og ædelstene, som spanierne begærligt tog imod. Cortes fik bygget sig et stenhus, der i dag henligger som en ruin, for ingen p.t.  ønsker at genopbygge mindet om denne tyran. Cortes allierede sig med bl.a. med totonac-indianerne, som fortalte at de ikke havde guld, men masser af frugt. Hvis han ville have guld og ædelstene, skulle man rykke mod Aztekerne i Tenochtitlan. Sammen med andre allierede som var imod aztekerne drog han mod hovedstaden og gennem blodige slag erobrede de landet og tilegnede sig dets rigdomme. Undervejs blev aztekernes rige under Moctezuma II (1502-1520) fuldstændigt nedkæmpet og ligeledes gik det med deres hovedstad Tenochtitlan i 1521, der blev totalt ødelagt.

Veracruz - indgangsporten til Mexico

Fremme i Veracruz, der også kaldes Havanas tvillingeby, hvor Fidel Castro planlagde den cubanske revolution, indkvarteres vi på Hotel Veracruz Centro Historico på hjørnet til Zocaloen – Plaza de Armas - byens centrum. Pladsen med arkader er flankeret af byens katedral og rådhus fra 1600-årene. Musikken lyder aftenen igennem fra nogle af de mange fortovsrestauranter på Zocaloen, som er populære at besøge, og i sidegaderne danses der salsa – både unge og ældre mestizer (folk med spansk blod i årene). Her er musik og dans en livsstil.

Næste morgen er der tid til at se nærmere på byen og turen går gennem det gamle kvarter og ned til den berømte havnepromenade Malecon. Havnen var i århundreder udskibningssted for guld og sølv som blev sejlet til Spanien. Yderst på kajen har det spanske skoleskib lagt til med mulighed for at komme ombord. Et par gader fra havnen ligger en af de gamle bastioner Baluarte de Santiago – et mindre hvidt fort fra 1635 – der i dag er museum.

Frokost i Mandinga - med musik og dans

I en mindre landsby ved Mandinga-flodens delta nyder vi en fiske-frokost på en restaurant ved flodens bred. Og hurtigt rygtes det, at der er kommet gæster og snart er musikerne i gang med at spille huapango-fandango på harpe og guitar, mens der synges og danses stepdans med en intens rytme. Bravo. Musikken er så stærk, at værtinden - som ellers står i køkkenet - ikke kan lade være. Hun må ud at danse – og får sig en svingom til de herlige rytmer.

Laguna de Catemaco

Samme eftermiddag kører vi videre langs kysten gennem afvekslende landskaber og når vores Hotel La Finca, der ligger lidt uden for Catemaco by i et grønt område helt ned til bredden af den smukke Catemaco-sø. Omkring søen, der er en af de største søer i Mexico med et areal på omkring 72 km2, rejser gamle vulkaner sig og søen er da også en kratersø. Vandet og det tropiske klima tiltrækker mange fugle. Det får vi vished for, da vi næste dag hentes af en udflugtsbåd og sejler ud forbi flere øer med fuglekolonier med bl.a. silkehejre og skarver. Men her er også krokodiller, så det er med en vis ”frygt” at se de lokale dykke efter muslinger i denne sø.

Nanciyaga naturreservat

I et område på søens nordside har man etableret et naturbeskyttet område – Nanciyaga naturreservat. Her får vi en omvisning i den tætte, tropiske regnskov, og der fortælles om de forskellige planter, mens de farvestrålende araer – store papegøjer – pudser sig i trætoppene. Det var i dette naturreservat at flere scener fra filmen ”Medicine Man” med Sean Connery blev optaget. Undervejs møder vi en indianer klædt i stammens hvide dragt. Det viser sig, at han er shaman – en ”medicinmand” som kan hente kræfter fra en anden verden. Efter at vi har stillet os i rundkreds renser shamanen os med røgelse – og måske er de onde ånder nu væk fra os? Naturreservatet har også et afspærret område med store krokodiller og skildpadder.

Øer i Catemaco-søen

Da vi atter er på søen, sejler vi forbi en øen Tanaxpillo, hvor man har udsat en gruppe makakaber, som man har isoleret på øen og som fodres. (Ellers kan de finde på at spise deres unger). På en anden ø holder en gruppe edderkopaber til – sammen med farvestrålende, gule leguaner. Gule bliver hannerne, når de er parringsmodne.

Villahermosa - hovedstad i delstaten Tabasco

Tilbage på land fortsætter rundrejsen i Mexico, og hen under eftermiddagen når vi hotel Viva Villahermosa, hvor det i det lumre vejr er dejligt at hoppe i stedets svømmepøl og nyde en cocktail i den nedgående sol.

La Venta-park

Næste morgen spadserer vi til den nærliggende Illusionernes Sø, hvor silkehejre og nathejre står på søbredden – og lidt derfra hviler krokodiller sig – blot et par meter fra os! Vi besøger den berømte La Venta park, der dels er en zoologisk have, men også et friluftmuseum med statuer fra olmekernes tid. Olmekerne havde deres højkultur 1500 til 900 f.Kr. og etablerede sig bl.a. i det gamle La Venta 117 km. vest for Villahermosa.

Spændende dyr

Vi spadserer først gennem den zoologiske have, der både har forskellige fugle og aber, men også rovdyr som sjakal, jaguar og panter (sort jaguar).

Museumsparken

Det var den danske opdagelsesrejsende og arkæolog Frans Blom (1893-1963) der som den første kortlagde de gamle olmekers tempelbyer i 1940. (Vi besøger senere Frans Bloms hus i San Cristobal de Las Casas). Man fandt olie på stedet i 1950’erne og for ikke at ædelægge olmekernes unikke stenhoveder, flyttede man dem hertil. I alt har man fundet 17 af disse op til to meter høje hoveder, der vejre op til 20 tons. Man mener, at olmekerne var i stand til at transportere disse tunge hoveder på tømmerflåder. De er nu opstillet med samme placering til hinanden som da man fandt dem. På ruten rundt i La Venta-park kommer vi forskellige stenfigurer, altre og store hoveder af unge og gamle krigere, der menes at have været betydelige mennesker som konger eller shamaner – alle med fællestræk af menneske og jaguar. 

I morgen fortsætter vi mod mayatempler og vandfald i Mexicos jungle.