Anne-Vibeke Isaksen
Vært og rejsejournalist
Vores lille familie er faldet godt til i den syv meter lange autocamper, der er vores hjem på denne fire ugers rundrejse i Alaska. Autocamperen, der har fuldudstyret køkken, badeværelse, soveværelse og stue, gør det muligt at rejse fuldstændigt frit og uafhængigt. Hele formålet med turen er at komme tæt på USA's største stats vilde dyreliv, der bl.a. består af brune og sorte bjørne, hvaler, sæler, elge og ørne. Vi så dem alle.
Der er mange muligheder for at se bjørne i Alaska. Du kan sagtens være heldig at se dem fra vejen, når du kører. Det gjorde vi et par gange og det var helt suverænt, fordi vi kunne sidde trygt i autocamperen og studere de imponerende dyr. Selv børnene blev stumme ved synet af en "rigtig" bjørn - så tæt på. I byen Homer på Kenai halvøen syd for Anchorage findes der en lang række firmaer, der tilbyder arrangerede ture ud til bjørnene. Flere af dem giver garanti for at man ser bjørne, hvorfor priserne også varierer en del.
Turene tager en hel dag og børn skal de fleste steder være ti år for at komme med. Vi valgte derfor at blive der flere dage, så vi kunne komme af sted hver for sig.
Det tager 1½ time med vandflyver, der kan rumme til 10 personer, fra Homer til Katmai Nationalpark. Flyveturen i sig selv er imponerende, fordi du flyver over vulkaner og enorme gletsjere. Der er store chancer for at se hvaler i fjordene. Piloten gør klar til landing. Stille og roligt glider vi ned på vandet og et imponerende landskab ligger foran os. Det føles som om jeg er med i optagelserne til Jurassic Park 3. Frodige grønne bjerge med dybe dale og lange floder. Alt sammen uberørt og langt fra en hver form for civilisation.
Der er lavvande og på stranden i den store bugt går seks brune bjørne. To af dem er en mor med sin unge. De er alle 50-100 meter borte. Jeg bliver klar over, at der venter os noget stort.
Grizzly-bjørnen vejer mellem 300 og 600 kg. og har gennem tiderne angrebet mennesker med døden til følge. Uanset hvor du ser bjørnene, skal de ses med stor respekt og på deres præmisser. En bjørn kan løbe op til 50 km. i timen, så den skal altid opleves på afstand. Ser man den ved vejen, skal man til en hver tid blive i sin bil. I Katmai er forholdene lidt anderledes, fordi bjørnene har været vant til "fredelige" mennesker i flere generationer. Den store forskel her er, at menneskene ikke har jaget eller jager dem og fisker heller ikke i floden og dermed konkurrerer med dem om føden. Bjørnene ser altså ikke mennesker som noget der er farligt. Nok nærmere som nogle mærkelige skabninger, der kommer på besøg.
Den næste store oplevelse denne dag er landgangen. Vi har waders på og går de sidste meter i land. Bjørnen med den lille unge er gået ind i skoven, men skoven er så tæt, at jeg ikke kan se om den står en meter inde og holder øje med os. De andre bjørne går og roder i vandet efter føde og virker uberørte af vores ankomst. Vi går op langs floden på en lang række. Vi må gerne snakke, men ingen siger forståeligt nok ikke et ord. Spændingen er intens. Vi er i den grad i bjørneland. Vores pilot er vores guide, men han er ubevæbnet. Han fortæller, at han er kommet her de sidste fem sæsoner. Jeg beslutter mig for at holde mig tæt til ham. Et stykke oppe ad floden på et godt fiskested, sætter vi os på en sandbanke med højt græs og venter. Der går få minutter før den første bjørn kommer forbi.
Vi er i Katmai Nationalpark i ca. fem timer, men det føles ikke som lang tid, for der er hele tiden noget at se på. Bjørnene har travlt med at finde mad, som fortrinsvis består af fede laks, der er på vej længere op i floden for at gyde. I august er der i rigelige mængder. Bjørnene kigger få gange lidt uinteresseret på os. Vi er fuldstændige opslugte af dem. Oplevelserne er så intense, hver gang en af dem kommer tæt på. Og de kommer tæt på. På et tidspunkt går en stor han længe 10 meter foran os, men pludselig ændrer han retning og går lige hen mod gruppen. Jeg holder vejret og tror ikke mine egne øjne. Det er fuldstændigt vildt. Lidt senere sket det igen. Fantastisk.
De mange timer blandt bjørnene gør, at der er god tid til både at tage billeder, så du kan forevige det unikke øjeblik, men også til at du kan nyde bjørnene i nuet, som efter min mening er det vigtigste.
Efter en uforglemmelig dag lander vi igen i Homer, hvor resten af familien venter ved autocamperen. Det har længe været en drøm for os at komme tæt på Alaskas vilde dyreliv. Det er ikke svært at komme dertil. Det kræver kun et par flyvninger eller ca. 24 timer inkl. ventetid, men efterspørgelsen fra hele verden er stor og sæsonen er kort, så du skal bestille i god tid – ofte 12 til 6 måneder før – for at få flybilletter og autocamperleje til at passe sammen. Det er også en dyr rejse for en almindelig børnefamilie, især hvis børnene skal have deres eget flysæde, hvilket jeg kan anbefale. Alt andet vil været uudholdelig på så lang en rejse. Men eventyr koster og spørger du mig, er der kun ét at sige, at det har været hver eneste "dollar" værd.