Christchurch - en spøgelsesby efter jordskælv

New Zealands næststørste by Christchurch med omkring 350.000 indbyggere blev i 2010 og i 2011 ramt af store jordskælv. Vi besøgte byen i 2012, hvor store dele endnu var spærret.

Spøgelsesby efter jordskælv

Det er et frygteligt syn der møder os, da vi spadserer ind mod den lukkede by. Rækværk og advarselsskilte afskærer alle i at træde nærmere de jordskælvsramte bygninger, der kan styrte sammen hvad øjeblik det skal være - hvis de ikke allerede ligger i grus. Mennesketomme gader, tomme bygninger, knuste ruder. En uhyggelig, stille spøgelsesby, som er vi midt i en krigszone, er hvad vi får at se. Ødelæggelserne giver en eftertanke om, hvor sikkert og trygt vi lever i Danmark. 
Som de fleste ved, ligger New Zealand lige hvor to af jordens tektoniske plader støder sammen, hvilket er årsag til mange jordskælv. Med mere end 15.000 større og mindre jordskælv om året har newzealænderne lært at leve med det og langt de fleste bygninger er jordskælvssikrede, så de kan tåle jordrystelser til et vist niveau.

Ødelæggende jordskælv

Men den 4. september 2010 kl. 4.35 blev Christchurch og andre mindre omkringliggende byer ramt af et to minutter langt jordskælv med en styrke på 7,1 på richterskalaen. 100.000 bygninger ud af 160.000 blev beskadiget. Epicentret lå noget fra byen og 33 km. under jorden, så skaderne blev ikke så voldsomme, som da byen blev ramt af et nyt stort jordskælv. Den 22. februar 2011 kl. 12.51 brød et jordskælv løs men tættere på byen og kun fem km. under jorden. Styrken var 6.3 på richterskalaen og det varede kun i 1 minut og 20 sekunder. Ødelæggelserne blev enorme. Folk blev knust under de sammenstyrtede huse. Mere end 185 mennesker omkom. Store bygninger her iblandt kirker sank i grus. 70.000 mennesker måtte evakueres.
Som altid står newzealænderne sammen og hjælper hinanden, og alle ramte får højeste forsikringserstatning. Såvel regeringen som Røde Kors og frivillige bidrager med indsamlinger til de ramte. Man forventer at genopbygningen - for man bygger op igen - vil tage omkring 10 år og koste mellem 25–30 milliarder dollars.

Botaniske have i Hagley Park

Så er det noget mere fredeligt at spadsere rundt i den store botaniske have som virker uramt af jordskælvene. De store, gamle træer står endnu, og buske og blomster er i fuld flor. Den smukke rosenhave har et utal af forskellige sorter. Noget af en kontrast til dagens første oplevelse.

International Antarktisk Center

Det store oplevelsescenter Antartica Centre er både museum, zoologisk have, eksperimentarium, videncenter og forskningsstation. Allerede ved indgangen ved vi, at dette handler om sydpolen, om ekspeditioner, om dyreliv, geologi og geografi - og ikke mindst is og kulde. Det får vi prøvet, da vi iføres store jakker, og lukkes ind i et kølerum for på egen krop at få en fornemmelse af en polarstorm. Naturligvis er her frost i rummet, men da der langsomt skrues op for blæsten bliver chill-effekten mærkbar og det bliver hundekoldt.

Blandt blå pingviner

Så er det lunere at gå rundt og iagttage de levende små, blå pingviner, verdens mindste pingvinart, som kan ses på såvel land som i vandet gennem et underjordisk vindue. De blå pingviner, der kun vejer op til 1,5 kg, lever udelukkende ved Australiens og New Zealands kyster. Udstillingen omfatter udstoppede fugle og modeller af mange forskellige hvaler. Vi ser polarudstyr både fra tidligere ekspeditioner og helt moderne udstyr. Hvem kan ikke sætte sig ind i Roald Amundsens triumf og Robert Scotts rædsler? Også den newzealandske folkehelt Edmund Hillery - første mand på Mount Everest - har ledet ekspeditioner på Sydpolen. I 1957 var han den første på Sydpolen efter Robert Scott.

The Garden Hotel i Christchurch

- Mærkede i jordskælvet i nat? bliver der spurgt, da vi mødes i hotellets restaurant for at spise morgenmad. Den gav små rystelser selv om styrken var 3,1 på richterskalaen. - Jeg mærkede godt nok at sengen gav sig, men troede, at det var konen der vendte sig i sengen! Vi har sovet fint, svarer jeg.

Vi tager mad fra den udmærkede buffet og mens vi spiser begynder huset pludselig at ryste. Glas, kopper og tallerkner klirrer, og jeg farer op fra mit bord. Hvad sker der? Jeg ser servitricen stå ganske roligt og da hun ikke farer ud af døren, hvorfor skal jeg så gøre det! Hun er vant til disse små rystelser og det hele er overstået på 15 sekunder.
Sikke en oplevelse - nu har vi prøvet jordskælv på egen krop og vi spiser morgenmaden færdig i ro og mag, inden vi fortsætter rundrejsen i kiwiernes land.

Med tog går det mod Arthur Pass og med bus videre til Glacier Country.