Cook Strædet og hvaler ved Kaikoura

På rundrejsen i New Zealand sejler vi over Cook Strædet til Sydøen og i byen Kaikoura tager vi på hvalsafari.

Over Cookstrædet til Picton

Wellingtons smukke beliggenhed op ad bjergskråningerne og det attraktive havneområde, kan tydeligt ses, da vi sejler fra Nordøen med færgen fra rederiet Interislander mod Picton på Sydøen. Ved udsejlingen møder vi et par af de store krydstogtsskibe som anløber Wellington, og snart passerer færgen de yderste skær ved Nordøen - Barrett Reef. Færgen sejler langs den sydvestlige kyst på Nordøen og passerer Cape Terawhiti, hvor vindmøller rejser sig på bakketoppen for at fange den til tider kraftige blæst, som huserer her i strædet. Men i dag er alt roligt, solen har brændt de mørke skyer væk og under den tre timer lange overfart, bliver vi udendørs på dækket for at spejde efter hvaler.

Det lykkes da også at se en enkelt spækhugger og et par delfiner efter indsejlingen i Queen Charlotte Sound, der udgør en af de smukke fjorde i Marlborough Sounds på Sydøens nordøstside. I den smalle fjord passeres den ene maleriske bugt efter den anden, inden færgen i når Picton, der ligger billedskønt i bunden af fjorden.

Sælkolonien ved Ohau Point

Her er dog ikke tid til nogen sightseeing, for vi fortsætter straks rundrejsen mod byen Kaikoura på østkysten. Undervejs stopper vi ved sælkolonien ved Ohau Point ca. 30 km. nord for Kaikoura. Pelssælerne lever i store flokke og hannerne kan veje op til 400 kg. Der findes flere sælkolonier både nord og syd for byen.

Hvalsafari ved Kaikoura

Om det er fordi vi er i tidsnød eller om det er fordi havet denne eftermiddag er lidt uroligt omkring Kaikoura, oplyses ikke, men hvalsafarien med skib er aflyst. I stedet kommer vi med Wings of Whales, hvor vi kan være heldige at se hvaler fra et lille 6-personers fly. Så vi er fem gæster ad gangen, der sammen med piloten, får en halv times flyvetur udover havet for at spejde efter kaskelothvaler.

Vi er med i den sidste gruppe og sidder med støjdæmpere for ørerne i det lille fly, der snart spotter en kaskelot som blæser. Det er de kolde strømme fra Sydhavet der møder de varme fra nord og gør havet ved New Zealand rigt på plankton - nederste led i fødekæden. Det tiltrækker 15 forskellige hvalarter som passerer kysten her hvert år. Delfiner, grindehvaler, spækhuggere, pilothvaler, pukkelhvaler, kaskelotter og kæmpen over dem alle blåhvalen er blot nogle af de arter, som passerer her.
Kaskelotten æder dog ikke plankton, men er en tandhval, som går efter de op til 12 meter lange kæmpeblæksprutter, men kan såmænd også sluge en haj ind i mellem! Kaskelotten bliver i overfladen i ca. 10 minutter, mens den fylder sine lunger med ny luft, inden den så dykker ned til 3.000 meters dybde og kan blive under vandet i hele to timer.

Det var netop hvalerne som gjorde, at de første udlændinge slog sig ned her. Dengang blev hvalerne jagtet med harpun, fordi behovet for olie til bl.a. gadebelysning i Europa var enorm. I 1964 ophørte al hvalfangst i New Zealand og i dag jagter vi i stedet de fredede hvaler med vores kameraer.
Det lille fly kredser et par gange over kæmpedyret, inden det dykker og vi fortsætter turen hen langs kysten med en fantastisk udsigt til Sydøens høje, sneklædte bjerge.

Kaikoura med sort sand og hummer på tallerkenen

Efter indkvarteringen på Lobster Inn Motor Lodge, er der tid til en spadseretur langs den kulsorte sandstrand, hvor Stillehavets bølger hamrer ind i en monoton rytme blandet med mågernes skrig. Vi spadserer hen til en restaurant, hvor der er bestilt en hummermiddag og hygger resten af aftenen.

En fin service - der dog glippede

Inden vi forlader Kaikoura denne morgen, får det enkelte hold, som ikke spottede kaskelotten i går en chance til med det lille fly - uden at skulle betale mere. Det er da en fin service. Men desværre er vejret i dag meget regnfuldt, så sigtbarheden er ringe og man vil ingenting kunne se fra flyet.

Turen aflyses og i stedet fortsætter rundrejsen i kiwiernes land mod Christchurch.