Vandring i Copland Valley

Vandreferien i New Zealand fortsætter gennem Copland Valley langs floden og ind til nogle varme kilder.

Tørskoet eller ej

Fra P-pladsen er der kun få meter ned til den brusende biflod, der vælter sine vandmasser ned i og sammen med vandet i Copland River, der kommer oppe fra gletsjerne i bjergene foran os. For at ramme The Copland Track skal vi starte med at forcere denne flod. De forreste af os springer forsigtigt fra sten til sten i forsøget på at komme tørskoet over floden. En enkelt går et lille stykke op ad flodbrinken for at finde et sted, hvor det måske er muligt at vade tørskoet over. Lokalguiden har været her mange gange og gør ikke så meget ud af det, men vader resolut gennem vandet og står et øjeblik efter på den anden side med våde fødder og spejder efter os. - De tørrer hurtigt, råber han til os. Selv er vi kommet et lille stykke ud i floden ved at balancere fra sten til sten, men indser det håbløse i at blive stående her og vente på lavvande! Vi tager hinanden i hånden og sætter af i hurtige skridt gennem vandet. Vores gamacher beskytter faktisk rigtigt godt, og der når kun at slippe en ubetydelig mængde vand indenbords.

På eroderet sti langs floden

Så er vi på vandrestien The Copland Track, der skal føre os ind langs floden til overnatningsstedet ved de varme kilder syv timer længere oppe i dalen. Stien er godt brugt og er flere steder så eroderet af slitage og vand, der strømmer i sporet, at niveauet ligger betydeligt lavere end det omgivende terræn. Efterhånden som det øverste beskyttende jordlag er trådt/vasket væk, går det hurtigt med at få de bløde underliggende lag vasket ud. Flere steder går vi mere end en meter under niveau og må kravle tilbage, op på stien flere gange. Igen er det regnskov, vi skal op gennem og på den højre side af stien har vi under os den brusende flod. 

Mødet med den anden gruppe

Vore vandrekammerater, som vi blev "skilt" fra da vi nåede Sydøen, har allerede været oppe i Copland Valley og ved frokosttid møder vi dem på vej ud af dalen. Og gensynsglæden er stor. Hvordan er det gået? Hvor er de andre? (Nogle har sprunget turen over.) Hvad har I oplevet? Hvad gjorde I i regnvejret? etc. etc. Men vi har mange timers vandretur foran os og efter at have fået stillet sulten og spørgelysten, er vi atter på vej ind mod dalens varme kilder.

Over dybe kløfter

Det går jævnt opad og flere steder skal vi over hængebroer spændt ud over de tilstødende bifloder. Nogle vælger at blive nede langs floden og klatre over stenene, mens andre benytter hængebroerne. Vi kommer til et sted, hvor et jordskred har revet tonsvis af sten og træer med sig ned mod floden. Det ser lidt mistænkeligt ud og guiden vil godt gå forrest her for lige at sikre sig, at der er et sikkert spor. Det sker ind i mellem, at den voldsomme regn kan få jord til at skride og det er da også med lidt betænkelig mine, at jeg vandrer tæt på klippesiden vel vidende at al den regn, vi har fået i de sidste dage, godt kunne få jorden til at løsne sig. Men her er ingen problemer. Skredet er gammelt og der er allerede skabt nye spor hen over stedet.

Welcome Flat Hut

Turen op gennem Copland Valley er jævnt stigende og kræver en god kondition - ikke fordi den stiger brat - men fordi det bliver en lang dag. Efter syv timer er vi fremme ved Welcome Flat Hut - en bjerghytte - hvor vi kan bo for natten. Stueetagen er indrettet med køkken/opholdsrum og på første salen er ét stort soverum. Langs husets vægge ligger madrasser side om side og så er det bare om at indrette sig for natten på "sine" små to m2. (Her er det, at ørepropper er uundværlige!) Toilet findes ikke, men et skur nogle meter fra hytten rummer to lokummer, som jeg langt fra har planer om at ty til! Mange mennesker på et så lille sted stiller helt andre krav til hygiejnen, end der her kan indfries - så det pænt sagt!

Hot Pools

Det helt specielle ved stedet her er de varme kilder, som ligger ca. 100 meter fra hytten. Efter at have smidt rygsækken er det bare om at komme af tøjet og få løsnet lidt op i musklerne efter dagens lange vandretur. Ved et lille skur kan vi klæde om og træde ud i mudderbadet. Her er flere små bassiner. Og der er stor forskel på vandets temperatur i de enkelte bassiner. Det varme vand kommer fra dybtliggende kilder med vulkansk aktivitet. Et enkelt bassin er så varmt, at man brænder sig, bare man nærmer sig vandkanten. Andre er mere behagelige og vi går ud i vandet, der ikke når os højere end til midt på skinnebenet. Her sætter vi os. Lægger os lidt ned på ryggen støttende på albuerne, for vi må under ingen omstændigheder få hovedet under. En bakterie kan komme gennem øret og ind i kroppen, hvilket kan medføre en alvorlig sygdom - sågar dødsfald! Således kan vi ligge og blive gennemvarmet, medens vi betragter de 3.000 meter høje bjerge omkring os. Når hånden bores ned i mudderet under os, er det tydeligt at mærke varmen fra jorden.

Samme vej tilbage

Vores rejsekammerater tilbragte en ekstra dag oppe ved hytten og fik mulighed for at komme højere op i bjergene, men p.g.a. det ændrede program for vores gruppe, skal vi allerede tilbage næste dag. Og det bliver en tur uden de store oplevelser - en tur som bare skal overstås. Syv timer ned gennem en allerede set Copland Valley. Det mest spændende er at passere de mange vandløb - uden at få sok!

Tilbage ved bilen sætter vi os trætte tilrette, men guiden, der skal køre bilen, må ikke være træt, for han har et par timers kørsel foran sig. Igen følger vi kysten sydpå og har flere flotte udsigtspunkter ud over havet bl.a. ved Knigth Point. Så kører vi over Haast langs Haast River til en primitiv naturcampingplads ved Pleasant Flat Shelter i Mount Aspiring National Park. Vi samler brænde og får igen lidt sent aftensmad - grillet laks - inden vi tørner ind i teltene. 

I morgen skal vi se hvad Queenstown kan tilbyde.