Puerto Williams på Isla Navarino

Puerto Williams - verdens sydligst beliggende bysamfund med ca. 3.000 indbyggere - blev anlagt som marinestation i 1953 for at håndhæve chilensk suverænitet over Isla Navarino.

Puerto Williams - Verdens sydligste by

I dag er Puerto Williams hovedstad for Det Chilenske Antarktiske Territorium og de fleste indbyggere er beskæftiget inden for marinen og skaldyrsfiskeriet. I udkanten af byen er en lille marina. Et gammelt tysk fragtskib - Micalvi - som kom med forsyninger til marinen, vidste man ikke hvad man skulle stille op med. Tyskerne ville ikke have det tilbage, da det var "emballagen" til forsyningerne, så i 1976 blev det til et maritimt museum, men i dag fungerer det som kaj for lystsejlere og er rammen om Club de Yates Micalvi.

Museo Antropologico Martin Gusinde

Inde i Puerto Williams ligger det antropologiske museum, hvor en stor udstilling i en moderne blå bygning oplyser om yamana-indianernes forhold. Her er flere historiske billeder af indianere og de barske vilkår som de levede under. Museet har også en stor samling udstoppede dyr og fugle fra Ildlandet.

En næsten mennesketom by

I Puerto Williams ses mange huse nedslidt af det hårde vejr og den altid kraftige vestlige vind. Her er noget Klondike-lignende over byen. Men her er også fine velplejede bygninger og her bor ansatte i marinen. Byens eneste supermarked er Simon y Simon, hvor de fleste fødevarer kan købes, men byen har også et egentligt indkøbscenter med flere forskellige forretninger samt restaurant. Ikke et center i egentlig forstand, men en række butikker placeret omkring et lille torv. Den lokale guide viser stolt sin blomstrende have frem, og mærkeligt nok dyrker han også diverse krydderurter om sommeren, hvor temperaturen sjældent kommer over 10 grader og kun på enkelte dage når de helt usædvanlige 20 grader.

Kystvandring langs Beagle Cannel

Solen er atter fremme, men det stormer fortsat voldsomt. Planen er, at vi skal returnere med båd igen til Ushuaia, men får melding om, at bådens maskine er brudt sammen. I stedet bliver der arrangeret flyvning fra den nærliggende lufthavn. Forventningsfulde møder vi op i lufthavnen, men det er kun små fly til fire og seks personer samt en helikopter som flyver - og her venter allerede en snes mennesker. De første to fra vores rejsehold kommer afsted med en helikopter, men så meddeles det, at al efterfølgende flyvning stoppes pga. stormen. Vi må tilbage og på ny indlogeres på Hotel Lakutaia Lodge - som heldigvis ikke har fået nye gæster, så de har plads til os endnu en nat.

Nogle benytter dagen til at spadsere til Puerto Williams, men vi går en tur bag lufthavnen langs Beagle-kanalen og ser på det rige fugleliv og det forblæste kystlandskab.

Med fy til Punta Arenas

Søndag er lufthavnen i Puerto Williams lukket! Men flere aktører er i vælten for at få os videre, så vi ikke mister mere af den efterfølgende rundrejse i Patagonien. Rejsebureauet chartrer et lille fly til os, som flyver os alle direkte til Punta Arenas på godt 1,5 time.
De to rejsevenner, som nåede at komme til Ushuaia i går, bruger hele dagen på at køre med den offentlige bus nordover på Isla Grande, krydse Magellanstrædet og er fremme i Punta Arenas hen under aftenen. En tur vi ifølge programmet alle skulle have været med på. Nu får vi andre så i stedet mulighed for at se nærmere på Punta Arenas.