Tamarindo Beach ved Stillehavskysten

Hotel Tamarindo Diriá ved Costa Ricas stillehavskyst er et meget stort hotel som ligger helt ned til stranden kun adskilt af en lav mur med en enkelt gennemgang, hvor der står en hotelvagt.

Vandring langs Stillehavet

Eftermiddagen benyttes til at gå en tur langs stranden Tamarindo Beach mod syd ud til klipperne på pynten, hvor bugten slutter. Tidevandet står lavt, så stranden er bred og lavaklipperne ude i havet stikker op af vandet. Her løber mudderklire og andre strandfugle og leder efter føde. Ude på pynten har skyerne trukket sig sammen og det begynder at småregne og inden vi når tilbage til hotellet, er vi drivvåde af mødet med den første troperegn. 

En troperegn der vil noget

Igen i dag er vi på egen hånd tidligt ude og spadserer nordpå langs stranden. Et utal af sneglehuse, konkylier, skaller og drivgods er skyllet op på stranden. Fremme ved Tamarindo-floden, der adskiller Tamarindo Beach med Playa Grande, der er en berømte strand, hvor læderskildpadderne kommer op om natten for at lægge deres æg i sandet. Playa Grande er nationalpark - Las Baulas - og publikum må kun færdes her sammen med en ranger (naturvejleder). Om dagen kan alle dog frit opholde sig på den store strand. Tamarindo-floden er ca. 10 meter bred og kan vades, hvis man ellers har mod på at gå i vand til livet og have krokodiller inden for rækkevidde! Vi holder os på denne side af floden og vandrer et lille stykke op langs bredden mellem mangrovetræerne, hvor der både er papegøjer, kæmpe isfugle og brøleaberne i træerne. 

Da vi er tilbage på Hotel Tamarindo Diriá for at få morgenmad, sætter en kraftig troperegn ind og ethvert ønske om at komme ud og opleve mere af Tamarindo er der sat en effektiv stopper for. Det siler ned. På et øjeblik dannes der floder i vejkanten og havet farves rødbrunt af grus og jord, der skyldes ud i brændingen. Der er ikke andet at gøre, end at hente sig en god bog, sætte sig i hotellets restaurant og få en kop kaffe - skrevet på vores værelsenummer, hvilket jo er ganske normalt - og så i øvrigt slappe af og vente på at regnen ophører. Der går en time. Der går to. Det er på ingen måde koldt at sidde og betragte uvejret og efter fire timers intens troperegn stilner det af og vi gør os klar til en vandretur op i Tamarindos bagland.

Baglandet

Med gode vandresko kan vi stå nogenlunde fast på det lerrøde, mudrede underlag, der udgør kørebanen og vi vandrer op mod radioantennen, der står på det højeste punkt i området. Medens vi går derop, tørrer de sparsomme solstråler jorden, så dampen står op i mod os. Fugtighedsprocenten er ekstrem høj, men da vi kommer op i højden, hjælper den milde brise ude fra Stillehavet med at gøre temperaturen og klimaet behageligt. Oppe på toppen er der en flot udsigt ind over det skovdækkede bagland. Mod Stillehavskysten kan vi se de største af hotellerne og vi får et glimt af Playa Grande - skildpaddestranden mod nord.

Kolibrier overalt

På vej ned fra bjerget skyder nye pragtvillaer op overalt. Mon ikke det er amerikanerne, der investerer i deres "Mallorca"? Vi følger vejen i forsøget på at komme længere ind i baglandets jungle, men den leder tilbage mod byen. Et sted står et stort træ i blomst og et utal af kolibrier henter nektar herfra. Det er vidunderligt at stå her og betragte kolibrierne svirre frem og tilbage. 

Ringe service på hotellet

Tilbage på hotellet bliver vi banket op af en "oprørt" tjener. Hun serverede kaffe for os i formiddags, medens det regnede og nu skal vi betale kontant - her og nu! Vi er noget uforstående over dette og forventede, at vi - som vi normalt gør - kunne afregne ved afrejse. Men her er det anderledes. Vi hører fra andre gæster, at også de er blevet banket op på alle tider af døgnet for at betale kontakt for køb i restauranten. Hvilken ulejlighed og gene for gæsterne. Må man næste gang finde et andet hotel i Tamarindo, der ikke mistænkeliggør deres gæster.

Langs havet til pynten

Midt på dagen er det højvande og stranden er blevet ganske smal. Igen vandrer vi ud til pynten mod syd og kan betragte pelikanerne, der flyver langs brændingen, dykker efter fisk og atter letter fra det oprørte vand. Langt oppe i luften svæver fregatfugle, der med deres enorme vingefang finder opdriften i vinden og slet ikke bevæger vingerne for at svæve rundt. Vi har planer om at komme endnu længere ud langs stranden, men det bliver igen regnvejr i et par timer. 

Mangroven i Tamarindo-floden

De fleste fra rejsegruppen har mod på en tidlig tur med båd op ad Tamarindo-floden for at opleve dyre- og plantelivet i mangroven. Vi er da heller ikke sejlet mere end nogle få minutter, før den første krokodille undviger tæt ved båden. Her er forskellige hejre, leguaner og papegøjer, der er nok så svære at få øje på. Men høre dem kan vi. Længere inde i mangroven ses ibis og skarv og et enkelt eksemplar af den sjældne rosa skestork. Også fiskeørnen og flere isfugle kommer forbi. 
Efter et par timer i båden skal vi videre med bussen tilbage mod hovedstaden San José.

Ældgammel pottemagerkunst i Guaitil

I byen Guaitil stopper vi for at se og høre om den traditionelle pottemagerkunst, som indianerne har anvendt i århundreder. I løbet af ganske kort tid får pottemageren formet en krukke, der stilles til tørring. Når den er tør kan den males med knust stenpulver, der giver de forskellige farver, før det hele brændes i ovnen.

Denne rundrejse i Costa Ricas grønne paradis er ved at være slut. Efter en meget lang, sidste køretur gennem Guanacaste-provinsen er vi tilbage i San José og efter endnu en dag i hovedstaden, sættes kursen tilbage mod Danmark.