I Columbus fodspor til Santo Domingo, Den Dominikanske Republik
Log ind Log ind
I Columbus fodspor til Santo Domingo

I Columbus fodspor til Santo Domingo

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Spies

I hovedstaden Santo Domingo, der er den ældste europæiske bebyggelse i hele Amerika, træder du 500 år tilbage i tiden og oplever kolonitidens vingesus.

Lasse Løndahl Henriksen

Lasse Løndahl Henriksen

Fotograf

Tilføj favorit

Den første by i den nye verden

Da Columbus' flagskib Santa Maria sank juleaftens dag, landsatte han nogle af sine mænd og grundlagde byen La Navidad på den del af øen, der i dag er Haiti. Men efter uroligheder og problemer med de lokale indianere blev byen forladt under Columbus anden rejse i 1493. I 1496 anlagde Christopher Columbus' bror Bartholomew Colombus, der i mellemtiden var blevet udnævnt til spansk guvernør over Hispaniola, byen Santo Domingo, der den dag i dag, stadig er hovedstad for Den Dominikanske Republik.

Santo Domingo er dermed den ældste europæisk anlagte by i Amerika og man mærker uden tvivl historiens vingesus, når man bevæger sig gennem byen.

Den koloniale bydel

I den koloniale del af byen træder du ind i det 15. århundrede og her kan du blandt andet opleve den gamle katedral på det store torv Parque Colon, hvor der også er opstillet en statue af Christopher Colombus. På torvet finder du også byens gamle smukke rådhus.

Den første brolagte vej

Calle Las Damas var den første brolagte vej i den nye verden. Det er også på Calle Las Damas du finder det gamle forsvarsværk, der er på UNESCO's verdensarvsliste. I den gamle borg er der i dag blandt andet indrettet et hotel, der er opkaldt efter byen og øens anden guvernør, Nicolas de Ovando. Hotellet er smukt bevaret i den gamle kolonialstil og gør et stort indtryk. Man forventer næsten at se Christopher Columbus komme om hjørnet.                                                                       

Rigtig Caribisk stemning

Du vil tydeligt opleve den afslappede caribiske stemning, når du bevæger sig rundt i Santo Domingo, der er en by, hvor gaderne er krydret med historiske bygninger, gadekunst og lokalt kunsthåndværk. De lokale er yderst venlige og hjælpsomme. De mange bevæbnede vagter, der findes over alt, gør alt for at du får et behageligt ophold i byen.

Helt sikkert et besøg værd.

Besøger du Den Dominikanske Republik, bør du helt sikkert besøge Santo Domingo, om end ikke andet så bare for en enkelt dag. 
Det var her hele det amerikanske eventyr startede og man får et godt indtryk af hvordan det har været at leve her i piraternes, slavehandlerenes og søfarernes guldalder.

Fakta om Den Dominikanske Republik

Hovedstaden i Den Dominikanske Republik er Santo Domingo. 

Befolkningstal: Ca. 9 mio.

Areal: Ca. 48.730 km2

Afstand fra Danmark: Ca. 7.857 km

Største turistattraktioner: Det er stranden og vandsport som lokker turister til.

Mere information:

Rejsebureau: Spies

Turistinformation:Den Dominikanske Republik