Arequipa - Den Hvide By

Udsigten fra flyet er fantastisk. Til højre har vi Stillehavskysten og under os ligger en af verdens tørreste ørkener. Til venstre rejser de sneklædte Andesbjerge sig. Vi er på vej fra Lima til Perus næststørste by Arequipa.

Arequipa - omgivet af vulkaner

Arequipa, hvor spanierne kom til i 1540, ligger 2.325 moh. og godt 100 km. fra Stillehavskysten, og har en befolkning på ca. en mio. Den betegnes som en af de smukkeste byer i Peru bl.a. på grund af de mange bygninger som er opført med hvide sillar-sten fra de omkringliggende vulkaner, hvorfor byen også kaldes "Den Hvide By". Byen har en smuk beliggenhed i en frodig dal for foden af tre vulkaner, hvor den kendteste er El Misti, 5.822 moh. De andre vulkaner er Chachani, 6.075 moh. og Pichu Pichu, 5.571 moh., lidt længere borte.
Arequipa er en rig by, der fortrinsvis lever af minedrift, hvor der udvindes kobber og sølv, men også turismen bidrager stærkt til byens indtægter.

Perus befolkning

Efter indkvarteringen på det dejlige, centralt beliggende Casona Plaza Hotel, køres vi op til et udsigtspunkt ved Plaza de Yanahuara med en fin udsigt ud over Arequipa. Her møder vi for første gang peruanere med indianske ansigtstræk. De er iført stammens særlige klædedragt og sælger kunsthåndværk og/eller lader sig fotografere for lidt mønter - f.eks. med en stækket ørn på skulderen. Indianerne udgør ca. 45 % af Perus befolkning, mens de såkaldte mestizer (blandet blod af spaniere og indianere) udgør ca. 37 %. De hvide udgør kun ca. 15 %. Resten af befolkningen består bl.a. af asiater og sorte. Paradoksalt nok er det et lille mindretal af befolkning som ejer langt det meste, mens hele 44 % lever under fattigdomsgrænsen.

Nonneklostret Santa Catalina

Santa Catalina-klosteret, der blev grundlagt i 1579 - mindre end 40 år efter at spanierne kom til byen - er blandt byens største seværdigheder og er en helt lille by i byen omgivet af høje mure, der kunne holde den travle og støjende verden ude. Her boede tidligere op til 400 nonner, men i dag bor her kun omkring 20. Der var tradition for, at de rige spanske familiers næstældste datter blev sendt i klosteret med en del af familiens rigdomme for at vise familiens sociale status. Nonnerne levede godt men uden kontakt til verden udenfor og var her i mindst fem år, men mange blev her på livstid.

I en spartansk nonnecelle

Det smukke kloster er malet i stærke røde og blå farver med små pladser, gader og stræder, og inde bag husene findes fine patioer. Rundgangen i Santa Catalina-klosteret giver en god indsigt i, hvorledes nonner i 1600-tallet og helt frem til 1970, hvor klosteret blev åbnet for offentligheden, levede en tilværelse afsondret fra resten af byen. I en af cellerne ses hvorledes Søster Ana boede indtil sin død i 1686. Forskellige mirakler og forudsigelser kan henføres til Søster Ana, der fortsat er udsat for persondyrkelse. I 1985 sagliggjorde Pave Johannes Paul II hende.

Plaza de Armas

Der er kun få skridt fra klosteret til Arequipas centrale plads Plaza de Armas med palmer og springvand. Hele den ene side af pladsen optages af byens katedral, der stod færdig i 1656, men blev ombygget i 1868 efter et jordskælv. Pladsens øvrige sider er omsluttet af andre kridthvide bygninger med buegange i to etager. I pladsens sydlige hjørne ligger klosterkirken La Campania med et guldbelagt alter og en tilhørende klostergård også med buegange.

En smag af Peru

Aftenen tilbringes på Zig Zag Restaurant i en gammel bygning, som er godt indrettet på flere etager. Efter velkomstdrikken Pisco Sour serveres bl.a. husets specialitet - tre slags saftigt kød på glohed sten: lam - alpaca (lama) - okse. Det peruanske køkken er med rette kaldt et af verdens mest alsidige - og stedet kan anbefales. 

I morgen fortsætter rundrejsen over højsletten Altiplano.