Thomas Sørensen
Rejseskribent
Der er ikke langt fra Hotel Andina i Aguas Calientes til holdepladsen for de lokale busser, som skal bringe os fra byen og op gennem junglen til Machu Picchu, 2.430 moh. Her er altid trængsel, men vi har fået reserveret pladser, og op går det ad stejle serpentineveje. Det må have været et ejendommeligt syn, der mødte Hiram Bingham, da han i 1911 bogstavelig talt snublede over ruinbyen, som lå glemt og gemt i bjergene helt tilgroet af junglen. Ved genopdagelsen fandt man 175 skeletter, hvoraf de 150 var kvinder. Det var inkakongen Pachacutec der omkring 1460 opførte denne by som et religiøst rekreationssted, hvor der menes at have boet omkring 700 mennesker fra adelen og overklassen med deres præster og tjenestefolk.
Indgang til Machu Picchu
Hvorfor byen blev forladt vides ikke, men det skete før spanierne kom på deres plyndringstogt i Sydamerika. Machu Picchu var således en af de inkabyer som spanierne aldrig fandt. Til gengæld tog Bingham alt hvad der var af guld og keramik etc. - mere end 50.000 genstande - med sig til Yale Universitetet i USA, hvor de var udstillet indtil 2011. Præsident Obama medvirkede til, at så godt som alt blev leveret tilbage til Peru i 2011-2012, hvor genstandene er udstillet i Cuzco.
Den oprindelige hovedindgang til Machu Picchu
Den glemte by, der ligger som en saddel over en bjergkam, har bjergsider med terrasser som glider ned mod den brusende Urubamba-flod. Overalt ses dyrkningsterrasser, trapper, ruiner af templer og paladser. Her ses Soltemplet, Kongernes grav, de hellige bade, huset med de tre rum (inkaens hus), Den magiske Solsten, Den Hellige Sten med en profil som bjerget bagved og som efter sigende var belagt med guld, Kondorens tempel og tjenestefolkenes bydel.
Trappe ved stenbruddet
Oppe fra Opsynsmandens Hus, får vi det klassiske vue ud over Machu Picchu med bjerget Huayna Picchu som rejser sig over byen. Langt under os snor Urubamba-floden sig rundt om Huayna Picchu, som kan bestiges på ca. en times tid - men det er meget stejlt.
Udsigt fra Hovedtemplet mod Opsynsmandens Hus
En af inkastierne fører mod Inkabroen. Først på en bred sti hugget ud i klippesiden, senere på en noget smallere sti uden rækværk og et brat fald på omkring 400 meter ned i Urubamba-dalen. I inkatiden foregik al kommunikation ved, at hurtigløbere transporterede varer og/eller beskeder fra mand til mand på disse smalle bjergstier. Ønskede inkakongen frisk fisk fra havet, kunne de bringes frem på få timer. Inkaerne havde intet skriftsprog, men kommunikerede ved hjælp af knuder på snore af forskellig længde og farve, som også blev bragt frem af disse hurtigløbere. Nogle få meter før Inkabroen, er stien spærret - det er alligevel for smalt og farligt!
En smal sti fører frem mod inkabroen
På den anden side af bjerget er folk på vej op og ned ad en af de andre stier - Inkastien. Denne rute kan vandres med guide over fire dage, hvor du passerer to pas i over 4.000 meters højde.
Machu Picchu er naturligvis på UNESCO’s verdens kulturarvsliste og blev i 2007 også valgt som et af verdens Syv Nye Vidundere.
Inkahuse med Inkastien øverst i billedet
Tilbage i Aguas Calientes er der tid til at se nærmere på denne underlige by, hvor jernbanen skærer sig midt gennem bebyggelsen, så de fleste restauranter og hoteller ligger lige ud til jernbanen. Men byen har naturligvis et torv med byens kirke. Derfra går en gade op ad bjerget med tætliggende butikker og caféer side om side og ender i et termalbad med vand fra varme kilder. På den anden side af Aguas Calientes River - en sideflod til Urubamba-floden - fører broer over til byens markedsplads tæt på togstationen.
Jernbane i Aguas Calientes
På bytorvet ses en stor statue af inkakongen Pachacutec, der grundlagde Machu Picchu.
Inkakongen Pachacutec der grundlagde Machu Picchu
Inden vi skal med toget retur til Ollantaytambo spadsere vi ind i junglen langs jernbanen og den brusende Urubamba-flod forbi den botaniske have og ud til Los Jardines de Mandor, hvor vi forventer at se et større vandfald. Vi kommer bag Huayna Picchu og kan se ruinerne højt oppe ved Machu Piccho. Det tager ca. 30 minutter at spadsere ud til Los Jardines de Mandor, men tiden er knap, så da vi opdager, at der er yderligere 20 minutters vandring til vandfaldet, må vi erkende, at vi ikke kan nå at komme både frem og tilbage, inden vi skal med toget, så vi vender om og går samme vej tilbage.
Vandretur langs den brusende Urubamba-flod
Denne gang sker togturen ved højlys dag med en flot udsigt til bjergene og Urubamba-floden, som toget kører langs med. Undervejs serveres der lidt at spise og drikke, og så er der underholdning med fuld musik. En karnevalsklædt konduktør danser og byder op til dans, og da det er overstået er der modeopvisning af nyeste baby-alpaca design.
I Ollantaytambo venter bussen for at bringe os tilbage til Hotel Samay i Cuzco.
Togtur gennem Urubamba-dalen mod Ollantaytambo
Denne aften er middagen arrangeret på Restaurant Diva Comedia, hvor der serveres en fremragende middag ledsaget af musik fra et klaver og to operasangerinder. Vi får forskellige arier og helt festligt bliver det, da vi får skålvisen fra Verdis opera La Traviata. En dejlig aften og et sted som kan anbefales.
Skålvisen fra La Traviata under middagen på Restaurant Doivina Comedia i Cuszo
Mættet af dagens mange indtryk hviler vi ud i en god seng, inden vi "indtager" Cuzco - inkaernes hovedstad - i morgen.
Hovedstaden i Peru er Lima.
Befolkningstal: Ca. 30,2 mio.
Areal: Ca. 1.285.216 km2
Afstand fra Danmark: Ca. 10.535 km
Største turistattraktioner: Machu Picchu samt Cuzco
Mere information: