Få Anne-Vibeke Rejsers 6 enkle råd til mere sikker vandreferie
Log ind Log ind
Få Anne-Vibeke Rejsers 6 enkle råd til mere sikker vandreferie

Få Anne-Vibeke Rejsers 6 enkle råd til mere sikker vandreferie

Enkle regler øger sikkerheden, når du bevæger dig væk fra alfarvej.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Rejseskribent

Tilføj favorit

Fortæl hvor du går hen

Giv besked om hvor du går hen og hvilken rute du vil benytte, således at der er mulighed for at finde dig igen, hvis du bliver "væk". Går du foran i en gruppe, så vent på det aftalte sted indtil hele gruppen igen er samlet. Stop eventuelt hvor vejen deler sig, hvis du er usikker - og vent på de øvrige. Træder du af på naturens vegne, så stil din rygsæk på stien, så de efterfølgende kan se, at der i øjeblikket mangler en.

Ved Sota i Breheimen, Norge

Ved Sota i Breheimen, Norge

Følg altid den aftalte rute

Går man forkert ("bliver væk"), så gå samme vej tilbage. Forsøg aldrig at skyde en genvej. Det kan få katastrofale konsekvenser, hvis man bevæger sig ud i ukendt terræn. Pludselige skråninger, sump eller andre ubehagelige overraskelser skal undgås. Hav en fløjte med, så du eventuelt kan pifte efter hjælp!

Også på skiferien skal du huske at fortælle hvor du går hen

Også på skiferien skal du huske at fortælle hvor du går hen

Gå aldrig alene

På en storbyferie er risikoen for eventuelle overfald er langt mindre, hvis man er flere der går sammen, end hvis man går alene. I ødemarken er chancen for hurtig hjælp - hvis uheldet er ude - langt er større, når man er flere, der går sammen f.eks. i en gruppe med eller uden guide.

Medbring altid ekstra varmt tøj og regntøj

I vildmarken eller i bjergene skifter vejret hurtigt. Ens fysiske evner aftager hurtigt, hvis man bliver kold. Tag regntøjet på inden du bliver gennemblødt og skift til tørt tøj i tide.

På vandretur i fjeldet kan der pludselig komme snestorm

På vandretur i fjeldet kan der pludselig komme snestorm

Medbring altid vand nok

På lidt anstrengende ture forbruger du mere end et par liter vand om dagen og dette vand skal erstattes for at undgå dehydrering. Jo større aktivitet, jo mere du sveder, des mere vand skal du indtage for at kroppens væskebalance holdes konstant. Ikke alle steder er vandet i bækken rent nok til umiddelbart at drikke. Er du uden for naturlige vandreserver, så tag mindst en liter rent vand med dig, når du går - også selv på mindre ture.
Mad kan man undvære i lang tid, men vand er uundværligt. Ved "usikre" søer og vandløb skal vandet filtreres før det drikkes.

Husk at drikke vand selv om du ikke er tørstig

Husk at drikke vand selv om du ikke er tørstig

Husk kort og kompas - som du naturligvis kan bruge!

Lær at bruge kort og kompas før du tager på tur. Følg med på kortet mens du bevæger dig gennem naturen, så ved du hele tiden hvor du er. Bemærk at GPS/mobiltelefon ikke fungerer alle steder i verdenen.

Brug kort og kompas

Brug kort og kompas