TV-program
I dette Tv-program besøger Anne-Vibeke Portugals imponerende hovedstad Lissabon, der består af flere yderst spændende bydele. Få masser af tips til oplevelser og attraktioner.
Skønne Lissabon - perfekt til weekendtur og en hel ferie
Fortiden byder på en dramatisk historie fra kolonitiden, der har efterladt en perlerække af imponerende seværdigheder. Nutiden viser, at hovedstaden er en moderne storby med et pulserende gadeliv. Det hele giver den kuperende by en masse spændende kontraster. I mange tilfælde tales der om før og efter jordskælvet i 1755, der ødelagde den gyldne by fyldt med rigdomme. Først det katastrofale jordskælv og derefter en tsunami fra Tejofloden. Ødelæggelserne var uoverskuelige og 1/3 del af befolkningen omkom. Lissabon rejste sig igen og blev til den kontrastfyldte hovedstad, som vi kan opleve i dag.
Lissabon kaldes ofte for Little San Francisco. Og det er med god grund for både vandet, broen over Tejofloden, de stejle smalle gader og de charmerende sporvogne minder om den amerikanske storby. Men Lissabon er også sin helt egen. Man kan ikke besøge byen uden at komme ind på de opdagelsesrejsendes historie og kolonitiden, hvor Portugal var en mægtig nation. Klosteret Jerónimos, der er på UNESCOs liste over verdens naturarv og verdensudstilling EXPO 1998 sætter også sine helt egne præg på den spændende by.
Programmet kan ses ONLINE i KLUB Anne-Vibeke Rejser.
Lissabon er hovedstad i Portugal. Ø-grupperne Madeira og Azorerne hører til Portugal.
Befolkningstal: Ca. 10,5 mio.
Areal: Ca 92.391 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 2.374 km
Mest besøgte attraktion: Byerne Lissabon og Porto samt strandene ved Algarve. Også øgrupperne Madeira samt Azorerne er populære - både for at slappe af ved strandene, men også for at vandre i bjergene.
Mere information: