Hotel Saigon - centralt i HCMC
På vej mod Ho Chi Minh City stopper bussen ved en lille virksomhed, der fremstiller lakgenstande af høj kvalitet. Disse vietnamesiske kunstværker regnes blandt de mest raffinerede og originale i verden. Lakken fremstilles omhyggeligt og er et resultat af en tusindårig lang tradition.
Senere indkvarteres vi på Saigon Hotel, der ligger i en sidegade til indkøbsgaden Dong Khoi, der betragtes som selve nerven i byen. Dong Khoi har elegante modeforretninger, hyggelige restauranter og eksklusive hoteller og løber mellem Saigon-floden og nogle af bygningerne fra den franske kolonitid. Gadens pulserende liv retfærdiggør, at byen også har kælenavnet ”Orientens Paris”.
Chu Chi-tunnelerne
Dagens udflugt går til de gravede tunneller i Chu Chi. Allerede under indokinakrigen med franskmændene havde vietnameserne håndgravet omkring 50 km. underjordiske tunneller, hvilket blev udvidet til mere end 200 km. under vietnamkrigen mod amerikanerne. Den kommunistiske leder af Nordvietnam og kampen for genforening af Vietnam Ho Chi Minh indså, at amerikanerne kun kunne overvindes gennem guerillakrig. Derfor gravede man tunneller i tre etager ned til 10 meter under jordoverfladen og herfra kunne soldater fra Viet Cong udføre lynangreb og derefter ”forsvinde” under jorden i læ for eventuelle bomber. Tonsvis af opgravet jord blev spredt i landskabet og floder, så amerikanerne ikke kunne se, hvor der var gravet. Gennem små, kamuflerede huller i junglen - såkaldte muldvarphuller - kunne Viet Cong komme ned i tunnelerne, som både havde rum til værksteder, hospitaler og køkkener.
Nogle af tunnelerne er åbne for turister. De er dog fortsat ganske smalle omkring 60 cm. bredde og 1,5 meter høje og beregnet til slanke/lave vietnamesere og ikke kraftige/store amerikanere. De der er slanke nok og ikke lider af klaustrofobi, får mulighed for at krybe gennem nogle af de mørke tunneller for at få en fornemmelse af systemets opbygning. Voksfigurer viser hvorledes Viet Cong opererede over og under jorden. F.eks. kogte man mad om morgenen, hvor emmen fra madlavningen blev ledt ud gennem sindigt fremstillede gange fjernt fra køkkenet og blandede sig med morgentågen, så den ikke kunne spores. Tunnelerne var en af de vigtigste årsager til, at det lykkedes at bekæmpe amerikanerne.
Her er også forskellige fælder og faldlemme som Viet Cong etablerede i junglen, hvor intetanende amerikanske soldater faldt gennem og blev spiddet på enten spidse - ofte forgiftede - bambusrør eller jernstænger.
Bitexco Finansial Tower
Vi skulle ifg. rejseprogrammet have besøgt Cao Dai-sektens hellige tempel, men op mod det vietnamesiske nytår - først i februar - er templet lukket. I stedet besøges den 262 meter høje bygning Bitexco Financial Tower, der blev opført i 2010 og er et af byens ikoniske bygninger med en helikopterlandingsbane konstrueret på bygningens ene side. Fra restaurationen på 50. etage ca. 180 meter over jorden fås en imponerende udsigt ud over HCMC. Under os ses Saigonfloden svinge sig gennem byen, der fortsat er i en rivende udviklingsfase med nye byggerier. Bl.a. er byens hidtil højeste skyskraber - Landmark 81 - hele 461 meter høj og fordelt på 81 etager. Et helt nyt finanscenter skyder op på et nu ryddet areal tæt på Saigonfloden. Det er både stort og flot.
Mekongdeltaet
Det tager omkring 2,5 time at køre til Mekongdeltaget. Det er japanerne, som har konstrueret motorvejen og samtidigt ledt motorcykler væk fra bilernes kørebaner til egne baner i motorvejens sider. Dette har bl.a. medført at antallet af trafikofre er faldet fra ca. 15.000 til ”blot” 5.000 om året. Og så afvikles trafikken også hurtigere. Mekongfloden har sit udspring i Tibet og på sin 4.500 km. lange rejse kommer floden gennem Kina, Myanmar, Thailand, Laos og Cambodja inden den flyder ud i Det Sydkinesiske Hav. Med sig har floden bragt frugtbart sediment - og man kalder da også Mekongdeltaet for ”Vietnams Riskurv” og/eller ”Vietnams Frugtkurv”.
Efter at have besøgt et teglværk - floden bringer god ler med sig - går vi ombord på en større båd, som bringer os ad denne travle vandvej længere ud i deltaet. Vi besøger et sted, hvor man producerer slik af områdets frugter, som der gives smagsprøver på.
På åbne lad trukket af en motorcykel transporteres vi længere ud på landet til en restaurant midt i en plantage, hvor der serveres frokost med bl.a. nogle aldeles grimme - men herligt smagende - fisk fra deltaet.
Herefter spadserer vi gennem plantagen og dens mange små vandingskanaler til vi atter er ude ved det åbne vand og kommer ombord i små sampanbåde der roes af en kvinde. Tre til fire personer i hver af disse små, fladbundede kanoer glider vi gennem smalle, pittoreske kanaler med frodig mangrove og grønne palmer voksende tæt langs bredden.
Storbyen Ho Chi Minh City
Det er sidste dag i Vietnam og vi ser Folkets Bygning der er fra 1908 og tidligere var byens rådhus. Denne imponerende bygning i fransk kolonitidsstil med det knaldrøde tegltag, er blandt de mest fotograferede i HCMC. Bygningen benyttes fortsat af byens administration, hvorfor der ikke er offentlig adgang. Foran Folkets Bygning står en statue af landsfaderen Ho Chi Minh.
Museet for Krigsforbrydelser
Senere besøges Museet for Krigsforbrydelser, der på to etager viser film, billeder og fotografier fra Vietnams krige. Det skal indrømmes, at jeg - efter at have været i et par af udstillingslokalerne og set på nogle af de autentiske billeder - pludselig har tårer i øjnene over de gruopvækkende rædsler både unge vietnamesere og unge amerikanere blev udsat for. Jeg må ud i frisk luft og kan i stedet iagttage jagermaskiner, helikopter, tanks og kampvogne på udstillingsarealet.
Tre billeder ud af de mange tusinde som museet har, siger mig alt om vietnamkrigen.
1. Det sønderbombede landskab. Under vietnamkrigen blev der kastet tre gange så mange bomber som under 2. verdenskrig!
2. Det verdensberømte billede af Nick Ut med den nøgne 9-årige pige Kim Phuc ramt af napalm, der sammen med andre børn flygter fra rædslerne. Billedet var medvirkende årsag til at stemningen i USA vendte sig mod vietnamkrigen.
3. Genforeningen - hvor slægtninge med glædestårer genser hinanden efter mange års adskillelse.
Det er museets mål at advare mod alle kriges grusomheder.
Præsidentpaladset - Selvstændighedspaladset
I en af HCMC’s store parkanlæg ligger det tidligere præsidentpalads, der også kaldes Selvstændighedspaladset og i dag er et symbol på det tidligere regime. Den hvide bygning fra begyndelsen af 1960’erne ligger væk fra offentlig vej og har smalle vinduer som kan åbnes for at skabe ventilation i bygningen. Ingen kan se ind, men fra bygningen kan man se ud. Her boede den sydvietnamesiske præsident. Vi ser de imponerende mødelokaler, konferencesale og præsidentens kontor m.m. hvor møblementet stort set er uforandret og flere af lokalerne er dekoreret med antikke keramikvaser, malerier etc. I kælderetagen er indrettet bunker og militære kommunikationscentre med radioer og landkort. Det var fra taget af denne bygning at Sydvietnams præsident tog flugten med helikopter, inden hæren væltede præsidentpaladsets gitterporte med en tankvogn i 1975.
Notre Dame katedralen
Næste stop er ved den franske katedral Notre Dame fra 1880 med to 40 meter høje spir. Katedralen er p.t. lukket pga. renovering som skulle have været sket allerede for 20 år siden. Foran katedralen blev der i 1959 rejst en statue af Jomfru Maria som kaldes Den hellige Maria Fredens Dronning - i håb om at hun kunne medvirke til at bringe fred i landet.
Hovedpostkontoret
På den anden side af gaden ligger det centrale postkontor, der er designet af den franske arkitekt Gustave Eiffel og stod færdigt i 1891. Også dette bygningsværk er et af den franske kolonitids flotteste med en meget dekorativ facade. Indvendigt bærer jernsøjler med kapitæler det ualmindelige smukke, høje og buede loft i stærke farver. På endevæggen ses et billede af landsfaderen Ho Chi Minh. Naturligvis kan man få sendt sit postkort herfra, men ellers er hovedpostkontoret overlæsset med souvenirbutikker, hvilket også er medvirkende til den enorme trængsel.
