Tips til anderledes weekendtur til London
Log ind Log ind
Tips til anderledes  weekendtur til London

Tips til anderledes weekendtur til London

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: VisitBritain

På en forlænget weekend til Englands hovedstad London venter anderledes oplevelser på London South Bank, der dækker områderne Lambeth og Southwark.

Lasse Løndahl Henriksen

Lasse Løndahl Henriksen

Fotograf

Tilføj favorit

Se det fulde Tv-program: Anne-Vibeke Rejser - London uden for sæsonen

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Nord og syd

Området har tidligere ikke været så kendt blandt turister, der, specielt på weekendbesøg i byen, hovedsageligt har taget et kig på den nordlige del af byen. Ikke at den nordlige del af byen ikke er spændende, for det er helt sikkert en oplevelse at se og opleve alle de gamle bygninger og steder, så som Palace of Westminster, Buckingham Palace, Trafalgar square mv. 
Et weekendophold på South Bank London behøver heller ikke udelukke et besøg på den nordlige del, da praktisk talt alle de klassiske London-attraktioner ligger inden for gå afstand af South Bank området.
Det der gør South Bank London til et spændende område, er de kreative kræfter der er på spil. Det er her man finder de alternative gadekunstnere og musikere, det nyeste inden for design og mode, film og kunst, og ikke mindst en af byens store varetegn: London Eye.

Park Plaza - Westminster bridge

Jeg er indlogeret på hotellet Park Plaza - Westminster Bridge, der er et moderne luksuriøst hotelkompleks med spa og wellnesscenter, restauranter og barer. Hotellet ligger meget centralt med smuk udsigt over Westminster Bridge og Palace of Westminster, i daglig tale parlamentet, hvor det smukke Elisabeth Tower rejser sig over byen. Elisabeth Tower er det ikoniske klokketårn, der af mange bliver kaldt Big Ben. Big Ben er dog hverken tårnet eller uret øverst i tårnet men den store 13 tons tunge klokke inde i tårnet.
Ved ankomst til hotellet sørger portieren, klædt i ulden frakke og den klassiske bowlerhat, for, at bagagen bliver bragt op på værelset. Efter et hurtigt check-in, i den meget moderne og stilede reception, går turen op på det store værelse med tv-stue, stort badeværelse, stor behagelig seng og ruder fra gulv til loft. Her er udsigt til det, der vel uden overdrivelse kan siges at være en af byens bedste udsigter.

Til hverdag og fest, business eller bryllup

Da jeg har pakket bagagen ud, er det ved at være på tide at få stillet sulten oven på en lang rejse. På hotellet findes der flere restauranter, heriblandt Brasserie Joël der serverer lækker mad fra det franske køkken - samt sushirestauranten Ichi Sushi & Sashimi Bar. Man kan også i løbet af dagen nippe til buffeten i hotellets executive lounge, hvis man har tilkøbt adgang til denne. 
Her kan man også få morgenmad, the, kaffe, drinks osv. men det der er mest fascinerende ved executive loungen, er arkitekturen og igen udsigten over Westminster Bridge. Det i sig selv gør det værd at investere i adgang til loungen - om end ikke andet så for en enkelt dag.
Hotellets mange restauranter og barer gør stedet ideelt til både et business besøg eller til f.eks. at afholde bryllupsfesten. Det giver liv og glæde i lobbyen og mødet med den engelsk/skotske familie, der holder bryllupsfest denne aften, gør det absolut ikke kedeligt at besøge hotellets bar.

Natten er smuk

Jeg vælger dog i aften at spise uden for hotellet. Under 100 meter fra hotellet, lige over for County Hall der er byens gamle rådhus, ligger en hyggelig Italiensk restaurant Locale Cucina Italiana. Maden er lavet af friske råvarer og mange af ingredienserne er direkte importeret fra Italien. Det gør maden til noget af det bedste Italienske du kan få uden for det bestøvlede land. 
På vej tilbage til hotellet vælger jeg at gå en lille aftentur langs Themsen forbi London Eye og over Westminster Bridge for at nyde udsigten af Palace of Westminster og London Eye by night. Et smukt syn og en aftentur jeg kommer til at gentage flere gange i løbet af weekenden.

Fakta om England - London

Hovedstaden i England er London. 

Befolkningstal: 8,9 mio - 53 mio i hele England 

Areal: 1.572 km² - 130.279 km² i hele England 

Afstand fra Danmark: Ca. 957 km til London

Mest besøgte attraktion: London har en perlerække af store attraktioner så som Big Ben, Tower of London, London Brigde, Trafalga Square, Buckingham Palace, men også moderne bygninger som The Shart og O2 Arena mm.

Mere information:

Turistinformation: London

Turistinformation: England