Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: VisitBritain
Anne-Vibeke Isaksen
Vært og rejsejournalist
Det er som om Manchesters mange grå bygninger helt forsvinder, når der tændes for julelys og duften af den varme glögg fylder næseborene. Englænderne har deres helt egen måde at fejre jul på, men i Manchesters gader er der klart hentet inspiration fra kontinentet. Der spilles julemusik og i de mange boder er det oplagt at gøre et godt julekøb, hvor man kan mindes sin ferie i en af Englands mest historiske byer. De mange julespecialiteter kan selvfølgelig kombineres med almindelig juleindkøb for shopping er der selvfølgelig også rig mulighed for.
Manchester, der har ca. en ½ mio. indbyggere, er den syvende største by i England og måske mest kendt for fodboldklubben Manchester United. Den vender vi tilbage til. Manchester er også kendt som stedet, hvor industrialiseringen virkelig tog fart og det bærer mange af bygningerne i centrum også præg deraf. Den er langt fra pyntet og friseret, men det er en stor del af byens charme.
Vil man forstå denne vigtige del af historien kan det anbefales at besøge det imponerende Museum of Science and Industry og kaldet MISO museet, der fortæller hele industrialiseringens historie og oveni købet ligger i de gamle stationsbygninger. De blev bygget i forbindelse med verdens første togstrækning, der gik mellem Manchester og Liverpool fra 1830. Museet viser også mange af de andre revolutionerende maskiner, der i denne periode blev opfundet i Manchester. Maskiner fra tekstilindustrien til verdens første computer, der blev kaldet Baby.
Fodbolden hører også sammen med industrialiseringen, fordi Manchester Uniteds første hold bestod af fabriksarbejdere. Derfor er et besøg på legendariske Old Trafford et must, når man kommer til byen. Her vises alle triumferne gennem tiderne frem. Triumfer, som vores egen Peter Schmeichel også har været en stor del af.
Man kan med fordel bo midt i byen, især hvis man kun er der en forlænget weekend. Der er både hoteller og lejlighedskomplekser i mange prisklasser. Vi boede i en suveræn bylejlighed, der både var moderne og lå centralt til meget fornuftig pris.
Hovedstaden i England er London. England er en del af Storbritannien.
Befolkningstal: Ca. 53 mio. I Storbritannien ca. 65,7 mio.
Areal: Ca. 130.279 km². Storbritannien ca. 242.495 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 957 km til London
Mest besøgte attraktion: London samt Stonehenge.
Mere information: