Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Atout France / Loire Valley
Anne-Vibeke Isaksen
Vært og rejsejournalist
Byens uden tvivl mest kendte bysbarn er den verdensberømte franske forfatter Jules Vernes, der blev født 8. februar 1828 og blev verdenskendt for sine herlige historier. Du kan med fordel læse hans bøger før afrejse eller undervejs. De kan læses igen og igen. Museet, der har udsigt til Loirefloden, fortæller hele hans historie fra kreativ drømmende dreng til voksenlivet, der gjorde ham til den anden mest oversatte forfatter i verden ifølge UNESCO's oversætterstatistik. En af grundene til at du kommer til at holde af hans verden, er fordi den både er sjov, finurlig og seriøs. Han udnyttede opdagelseslysten i enhver læser, og digtede videre på de mulige konsekvenser og problemstillinger. Uden for museet finder du et fint monument for den drømmende forfatter, men det stopper slet ikke her.
Jules Verne kigger på Kaptajn Nemo, der står med sin sekstant og skuer mod havet.
Er det en elefant, der kommer gående ud af det gamle skibsværft? Og står der 49 personer på ryggen af den? Ja du ser helt rigtigt. Det gamle skibsværft i Nantes er i dag et kulturcenter med bl.a. den store iøjnefaldende mekaniske elefant, der er 12 meter høj, otte meter bred og vejer den nette sum af 45 ton. Den er konstrueret af stål og træk og turen rundt på pladsen tager 45 minutter. Alle kan være med, og du kan ikke lade være med at blive både imponeret og smile.
Den mekaniske elefant vejer 45 ton.
“Alt hvad en person kan forstille sig og fantasere om, kan en anden person føre ud i livet.”
Jules Verne i "Jorden Rundt på 80 dage"
Det er det eneste sted i verden, hvor du finder Jules Vernes "opfundne verdener", Leonardo da Vincis mekaniske univers og Nantes' industrielle historie, alt sammen samlet på de gamle skibsværfter. Du kan bl.a. også opleve den enorme karrusel med maritime væsner - Carrousel des mondes marins - er fra 2012 og har 35 bevægelige og fantasifulde undervandsvæsner, der kan dreje i alle retninger. Karrusellen er ca. 25 meter høj og 20 meter bred. Den er fordelt i tre niveauer fra havbunden til dybet til bådene på overfalden.
l'Arbre aux Hérons - Hejretræet - er fra 2014 og en kæmpe stålkonstruktion, der måler 28 meter i højden og 45 meter i bredden.
Du kan sagtens bruge en hel dag på de mange aktiviteter på Les Machines, som skal være med til at sætte Nantes på verdenskortet som en fantasifuld, innovativ og legesyg by og det kan mærkes. Du bliver i godt humør og det bliver ikke mindre, hvis du hopper på cyklen og fortsætter rundt i byen.
Undervands-fantasti-dyr er en stor del af karussellen.
Frankrig er i den grad ved at komme efter det som cykeldestination, og "den grønne linje" i Nantes er så populær, at flere andre franske byer har ladet sig inspirere. Det er noget så simpel som en grøn linje i asfalten, som du kan følge og det gør det utrolig let at komme rundt. Der er cykelsteder de fleste steder og bilisterne er vant til cykellister, fordi de mange unge mennesker i byen også cykler. Faktisk vil du blive ret overrasket over, hvor mange cykellister der er. Den grønne linje er i skrivende stund 12 km, men hver sommer bliver den udvidet med nye steder med gadekunst, attraktioner og oplevelser. Hvis du ikke vil cykle, kan ruten også sagtens klares til fods. Cykles kan lejes flere steder og der er masser af stationer med bycykler. I dag fås de sågar som elcykler.
Skal du bruge en cykle i Nantes, så står de overalt i byen.
Nantes, der ligger på begge sider af Loirefloden ca. 60 km fra flodens udløb i Atlanterhavet ved Saint-Nazaire, har en imponerende historie bag sig. Beliggenheden ved floden og med den frodige på begge sider af floden har gennem tiderne givet helt ideelle forhold for økonomisk vækst. Skibsværfter og fødevareforarbejdning skabte arbejdspladser. En mørkere tid set med nutidens øjne er slavehandel, som Nantes fortsatte med til ca. 1827. Mindestedet for slaverne ved broen Pont Anne de Bretagne er i den grad et besøg værd. Her står frihed på alverdens sprog inkl. dansk.
De store flotte palæer og åbne pladser i centrum vidner om noget af den rigdom fra den tid, mens de rustikke områder på havnene får datid og nutid til at smelte sammen på en yderst interessant måde.
Livet i Nantes nydes i dag langs flodens bredder, men sådan har det ikke altid været.
Loirefloden er i forvejen kendt for imponerende slotte på ræd og række og her skuffer Nantes heller ikke. Château des ducs de Bretagne, der var residens for hertugerne af Bretagne mellem det 13. og 16. århundrede, og blev efterfølgende det franske monarkis bretonske residens, troner midt i centrum og er bare endnu et bevis på, at Nantes virkelig har meget at byde på. I dag kan du opleve Nantes historiske museum, men du kan også bruge tiden udenfor, hvor omgivelserne kan tage pusten fra enhver.
Château des ducs de Bretagne er meget imponerende og har en lang historie bag sig.
Uanset alder vil du synes det gamle rustikke havneområde er interessant. Gadekunst, barer og et yderst afslappet atmosfære vidner om en by, der er ungdommelig og livlig på en smittende måde, hvor engelsktalende franskmænd er smilende og snaksaglige. Strandstole, urtehaver og alternativ udnyttelse af de rustikke industrielle bygninger er ikke mindre end imponernede.
Havneområdet er fyldt med kunst.
Overalt i Nantes er der kunst og finuligheder i gaderne. Se vores galleri her med flere af stederne.
Selve fodboldbanen er oval, men når du kigger i spejlet er det helt firkantet.
Den aktive livsstil i Nantes går godt i spænd med det gode køkken, som Nantes også byder på. På havnen finder gadekøkkener og vil du forkæle dig selv med en hel særlig oplevelse, så skal du spise La Cigale, der er fra 1895 og måske en af de smukkes brasserie i verden. De historiske omgivelser er sammen med den gode mad en uforglemmelig oplevelse. Se galleri nedenfor med de forskellige steder.
Når mørket falder på vågner Nantes og du bliver ikke skuffet.
Du kan sætte dig bag rettet og kæmpe dig igennem knap 1.500 km motorvejskørsel, men der er en meget lettere vej. Tag flyet til Paris - de går hele tiden og hop på TGV´en - lyntoget, der kører langs Loirefloden direkte til centrum af Nantes. Du kan sidde afslappet og se rigtig meget af området. Har du mere tid kan du med fordel stå af i Angers eller fortsætte til Pornic helt ude ved Atlanterhavet.
Med TGV-toget fra Paris lander du midt i byen.
Tag på endagstur til Angers. På en lille time med TGV´eren kan du tage til smukke og historiske Angers, der ligger lidt længere mod øst ved Loirefloden. Byen er særdeles charmerende og utrolig hyggeligt. Byen største attraktion er Angers slot.
Fortsæt til atlanterhavskysten ved Pornic. Er du på kør-selv-ferie eller har mere tid til at fortsætte med tog, så er kystbyen Pornic absolut et bud værd.
Loirefloden er med sine 1.012km Frankrig længste flod og hele dalen langs floden er spækket med oplevelser. Loiredalen er både kendt for sine mage imponerende slotte og god vin - især hvidvin. Mange cykler - og dalen er virkelig cykelvenlig. Her tilkommer de spændende byer som Orléans, Blois, Amboise, Tours, Angers and Saumur, Nantes and Saint-Nazaire.
Afstand fra Danmark: 1.425 km (fra den dansk-tyske grænse)
Areal: 4.781 km²
Befolkningstal: 762.222 (2019)
Hovedstad: Saint-Étienne
Sprog: Fransk
Mere information: