Uforglemmelig øhop i Adriaterhavet i Kroatien

En øhop-ferie til øerne i Adriaterhavet kræver først og fremmest god tid, men har du den, så venter en uforglemmelig ferie. Et møde med en skøn natur, et venligst folkefærd og spændende kultur. Alt sammen til gode priser.

 

Udgangspunkt i Dubrovnik

Vi lander i Dubrovnik og får udlejningsbilen i lufthavnen. Vi har ikke været mange timer undervejs, før vi det milde klimas lune vinde, rammer vores kinder og vi er klar til ferie. 
Vi har booket den første overnatning i Dubrovnik - bare lige for at lande og for at se nærmere på den smukke by. 

Dubrovnik på Unescos Verdensarvsliste

Dubrovnik ligger næsten 2.000 km fra den dansk tyske grænse og det er hele rejsen værd, fordi byen er så utrolig smuk.
Dens beliggenhed er ubeskrivelig og stemningen i byen er også unik. 
Ifølge Kejser Konstantin blev byen grundlagt i år 600 og byen har de mellemliggende år både være under byzantinsk, veneziansk og ungarsk styre. 
I 1400- og 1500-tallet talte flåden over 500 skibe, hvilket understreger byens vigtige placering i Adriaterhavet.
Dubrovnik har også været utrolig meget igennem og det er faktisk lidt af et mirakel, at byen er så velbevaret som den er. 
I 1667 var der et enormt jordskælv, og under borgerkrigen, og specielt fra efteråret 1991 til maj 1992, var byen mål for hensynsløse bombardementer, der beskadigede byens væsentligste bygningsværker. Det blev der rettet op på i årene efter 1995. Dubrovnik kom med god grund på UNESCO's verdensarvsliste i 1979. 

En tur på bymuren

Byen ses bedst til fods og der er blot 500 meter mellem bymurene i begge retninger. 
De fleste starter turen ved Pileporten fra 1537 der fører en direkte ind til Stradún gade, der deler byen i to. 
Den brede og smukke stenbelagte gade er fra 1468 tallet og bygget oven på en gammel kanal. 
Her finder man masser af cafeer og gadegøgl, men også velbevarede bygninger som Rectorens Palads tallet og Skt. Blasius Kirke - begge fra 1400 tallet. 

Den gamle bydel

For enden af Stradún gade kommer man ud til Dubrovniks lille havn. Her er der stor aktivitet på både havepromenaden, der er fyldt med små cafeer, men også vandet hvor både store og små skibe finder vej ind til byen.
De store krydstogtsskibe kaster anker lidt ude for byen, mens turbåde og private både kommer helt ind i haven. Der er noget at se på, hvis man vælger at spise sin frokost her.
Selvom der ingen afstande er i den gamle bydel, kan man sagtens gå mange kilometer, for man skylder sig selv at gå på opdagelse i de små smalle gyder, som der er mange af. Gør man det, finder man helt andre små perler.

Besøg Buza baren

Buza baren ligger på de stejle klipper på ydersiden af bymuren, så den er absolut et besøg værd.

En tur på bymuren skal prøves

Efter en lille forfriskning er det igen blevet tid til at komme ud at gå en tur. Man kan gå hele vejen rundt på den intakte bymur. Det er en tur på ca. to kilometer i ca. 25 meters højde. De tykke mure er fra 900 tallet og man går på de gamle vægtergange. Heroppe i højderne ser man både det indbydende Adriaterhav og byens røde tage, og netop de røde tage vidner også om, at de ikke er særligt gamle. 
Der er gjort meget for at få Dubrovnik til at blomstre som turistby igen og set med mine øjne er det i den grad lykkedes uden at man har ødelagt den autentiske stemning. Det er med god grund at byen er verdenskendt for sin skønhed.
Før du forlader byen så husk at køre ca. to kilometer syd for byen, hvor der er en fantastisk udsigt over den gamle bydel.

Videre til halvøen Pejlesac

Vi fortsætter vores rejse nord for Dubrovnik og kører langs Adriaterhavskysten ud mod Peljesac halvøen, der strækker sig 65 kilometer ud i Adriaterhavet. Det er en lang smal landtange, der er bare syv kilometer på det bredeste punkt. 
Det er en smuk køretur med vinmarker så langt øjet rækker: Helt tilbage fra grækernes, romernes og byzantinernes tilstedeværelse på øen er der dyrket vin og i det hele taget er halvøens frugtbarhed det som har trukket folk dertil.
I vandet mellem Peljesac og fastlandet dyrkes der østers i stor stil, så i det hele taget er det meget frodige omgivelser.

Til Korcula

Ved byen Ston kører man forbi det imponerende forsvarsværk fra 1400 tallet. Det består af 41 tårne, syv bastioner og to fæstninger. 
Mere end fem km mure går i begge retninger fra Ston og de er bygget på de kuperede bjergskråninger. 
På trods af bombardementer i 1991 og et jordskælv i 1995 står murene intakte.
Fra byen Orebic sejler vi ud til den første ø Korcula.

Marco Polo Korcula

Færgen ankommer til øen Korcula og byen af samme navn. Det er øens hovedby og her bør man gøre et stop på rejsen. Det gør vi også og den gamle by er en stor oplevelse. Den ligger højt hævet på en halvø og er omgivet af tykke bymure fra 1200 tallet. For de historieinteresserede er der igen noget at gå i gang med. 
Der er imponerende bygninger hvor Skt. Markus katedralen fra 1200 er den vigtigste. Byen er også stolt over at mene, at det var her Marco Polo blev født 15. september 1254. På det tidspunkt var byen under veneziansk styre.


Mange mener dog også, at Marco Polo blev født i Venedig. Hvor om alting er så holder Korcula fast og skilter gerne med det. 

Vi slår os ned i Prizba på Korcula

Så snart man forlader Korcula by og begiver sig ud på øen finder man ud af at den er umådelig smuk. Der er 47 kilometer fra øst til vest med uberørt frodigt natur med tætte skove af aleppofyr, cypresser og egetræer alt sammen i et kuperet og varieret terræn. Man kan roligt køre efter næsetippen indtil man skal finde et sted at overnatte.

Vi har slået os ned i Prizba, hvor vi først og fremmest nyder beliggenheden ud til det azur blå hav. Vandet er ikke bare klart, men rent og frisk. Hvis man ikke vil ligge og dase på stranden så er der rig mulighed for at være aktiv i og på vandet. Udstyr lejer man på stedet og hvis det ønskes eller kræves får man kyndig vejledning på engelsk.