En campingrejse langs Whiskyruten i Skotland
Log ind Log ind
Campingferie langs Whiskyruten i Skotland

Campingferie langs Whiskyruten i Skotland

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: LMC og Kia

Rejsen langs whiskyruten i Skotland handler om meget mere end de gyldne dråber.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Whiskyruten (The Whisky Trail)

Whiskyruten (The Whisky Trail) er ca. 110 km. lang og går gennem noget af Skotlands mest imponerende landskab, men forbinder også syv af de ældste og mest kendte destillerier. Før du begynder med at besøge destillerier, kan det varmt anbefales at tjekke ind på en campingplads, placere campingvognen og kun køre med bilen. Vejene er smalle og kuperede og egner sig ikke til kørsel med campingvogn. 
På en campingtur til Skotland er det svært at komme uden om whisky, fordi whiskyens historie er en naturlig rød tråd gennem dette spændende land. I Grampian bjergene, som er højlandet mellem Aberdeen og Inverness, finder man den største koncentration af Skotlands i alt 80 destillerier.

10.000 mus og en kat

Første stop er ved det ældste og måske mest velrenommerede destilleri, Glenlivet, der også kaldes for "whiskyens far". Guiden viser stolt rundt i de gamle bygninger og fortæller om skotternes vellidte drik, der også siges at have været årsag til mange af skotternes sejrer. Guiden smiler selv af denne påstand. Hele turen afsluttes med smagsprøver. Det bliver bare til en lille mundfuld, for bilen venter. Næste stop er Glenfiddich. Her er rundvisningen gratis. Guiden fortæller med stor indlevelse, hvordan det klare og rene vand fra floden Spey ændrer sig gennem en lang proces til 10, 12, 15 og 18 år gamle gulddråber.                                                                                                                       

Opskriften er selvfølgelig hemmelig. Selvom jeg er god til engelsk, må jeg indrømme, at jeg må spidse ører for at få alle guidens detaljer om destilleriprocessen med. Dialekten er stærk, men til gengæld misser jeg ikke historien om stedets 22 årige hankat, der i sin tid på Glenfiddich fangede mere end 10.000 mus. Den har fået sin egen guldramme på væggen, der hvor man prøvesmager sammen med diplomerne på væggen, som vidner om whiskyens gode kvalitet. 
Det er af gode grunde fysisk umuligt at smage på alt, med mindre ferien er MEGET lang. Det kan anbefales at købe små lommelærker, indtil man finder den flaske man vil investere i.

Venlig betjening

På campingpladserne, hvor standarden er lidt under det vi kender i Danmark, får man virkelig venlig betjening. Skotterne er et lunt folkefærd, der gerne vil snakke og fortælle historier, så en indtjekning er ofte forbundet med en herlig snak. Campingpladserne er som regel ikke så store og lejrchefen følger med ned på ens plads for at sikre sig, at alt er i orden. At strømmen virker osv. Det er meget hyggeligt. Husk kiler. Der er ofte kuperet og det kan være vanskeligt at få vognen til at stå i vatter. Adaptere til strømstik kan lånes eller lejes de fleste steder, hvis man ikke har en med hjemmefra. Flere og flere pladser får godkendte CE stik. Campingpas er ikke noget man bruger i Skotland.

Faktaboks

Whisky Rutens syv destillerier er:
Glenfiddich, Glenliveret, Glenfarclas, Cardu, Glen Grant, Dallas Dhu, Strathisla
Det var allerede i 1400-tallet, at destillerikunsten kom til Skotland. Irerne lærte skotterne at omdanne det klare vand fra Grampian bjergene til den ravgule nationaldrik.
Der findes mere end 2000 hemmelige opskrifter. De fleste destillerier accepterer ikke børn under 8 år på rundvisninger i fabriksområderne.

Det er mere end 400 campingpladser i hele Skotland og de fleste har åbent fra påske til oktober. 
Guiden: "Scotland - Caravan and Camping" har 200 af de bedste pladser fordelt over hele landet.
I højsæsonen kan det anbefales at tjekke ind tidlig på dagen, hvis du ikke har bestilt på forhånd.

Fakta om Skotland

Edinburgh er hovedstad i Skotland, der er en del af Storbritannien. 

Befolkningstal: Ca. 5,3 mio.

Areal: Ca. 78.782 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 984 km til Edinburgh

Mest besøgte attraktion: Edinburgh med slottet, men også de mange muligheder for at tage rundt i landets flotte landskab og se på middelalderborge, kirker og klostre, ligesom det er populært at vandre i bjergene.

Mere information:

Turistinformation: Skotland

Turistinformation: Storbritannien

Få meget mere Anne-Vibeke Rejser

Adgang til ALT indhold på AnneVibekeRejser.dk
Streaming af Tv-programmer i fuld længde - altid over 100 stk.
Næste online Tv-program: Anne-Vibeke Rejser - Svalbard
De bedste rejsetips i et nyhedsbrev ca. to gange hver måned
Næste online foredrag: Rejsetips til Svalbard
Se og gense over 50 foredrag fra hele verden
Ja tak, lad mig se noget mere!
Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben