10 steder du skal opleve langs Highway 1 i Californien

Californien er den ultimative destination for alt - lige fra strande til ørken og bjerge - og det hele kan opleves fra Highway 1. Den godt 700 km lange vejstrækning, der stod færdig i 1937, opleves bedst fra nord til syd.

Et godt sted at begynde din rejse på Highway 1

Et helt naturlig sted at begynde din Highway 1 rejse er i San Francisco, fordi der er flere fordele ved at køre fra nord til syd. Først og fremmest, fordi du så kører tætteste på vandet og dermed får den bedste udsigt hele vejen til Los Angeles. Der er gode flyforbindelse til begge byer og billeje eller leje af autocamper er også en smal sag. Ruten kan køres hele året, men der er rigtig mange trafikanter fra maj til september.

Se Anne-Vibeke Rejser - Highway 1 i USA
Kræver abonnement
Video

Se Anne-Vibeke Rejser - Highway 1 i USA

Nordamerika • USA
I dette tv-program tager Anne-Vibeke dig med på en drømmerejse, på Highway 1, der i grove ...
Kør-selv-ferie • Nordamerika • USA
Se video

1. San Francisco

San Fransisco er alt, hvad du kan forvente af en storby og du kan sagtens bruges mange dage i den smukt beliggende by, der blev anlagt af spanske kolonister i 1776, som et resultat af guldfeberen voksede byen sig hurtig stor. Her er alt, hvad en storbyturist måtte gå efter og i alle prisklasser. Den verdenskendte bro Golden Gate og fængselsøen Alcatraz er nogle af de mest populære attraktioner. Selvom der kun bor godt 800.000 i San Fransisco breder byen sig ud over et stort areal omkring San Fransisco Bay Area og i hele området bor der over syv millioner mennesker. Meget kan ses til fods, men der er også andre muligheder.

San Francisco - et perfekt sted at begynde rejsen på Highway 1
Video

San Francisco - et perfekt sted at begynde rejsen på Highway 1

Nordamerika • USA
San Francisco et perfekt sted at begynde rejsen på Highway 1. Herfra venter over 700 km ky...
Storbyferie • Kør-selv-ferie • Nordamerika • USA
Se video

2. Det ukendte Half Moon Bay

Uanset hvor du vælger at gøre ophold på Highway 1 vil du finde attraktioner og muligheder for at være aktiv i naturen. Det gælder i høj grad også her i Half Moon Bay, hvor vi benytter det gode vej til at sætte kajakkerne i vandet. Alt kan lejes og du behøver ikke at have prøvet det før. Guidede ture tilbydes også, hvis du ikke føler dig sikker på egen hånd. Vi kommer tæt på pelikaner og nyde det stille vand. Ud på den anden side af molen bruser det mere barske Stillehav.

Det ukendte Half Moon Bay på Highway 1 i USA
Video

Det ukendte Half Moon Bay på Highway 1 i USA

Nordamerika • USA
Ca. 50 km syd for San Fransisco ligger Half Moon Bay, der ikke er så kendt, men bestemt et...
Kør-selv-ferie • Campingferier • Nordamerika • USA
Se video

3. Surfing i Santa Cruz

Den afslappede kystby Santa Cruz er en rigtig surferby. Atmosfæren er meget afslappet og bølgerne høje. Tag til stranden tidlig morgen, når bølgerne brækker på det helt rigtige tidspunkt for surferne, og se vandet være næsten sort af surfere, der får det bedste ud af dagen. Byen byder også på Santa Cruz Surfing Museum, der udstiller samlerobjekter og viser surfingens historie.

4. Monterey Bay Aquarium

Start dagen på Wharf Marketplace og få en solid morgenmad tilberedt med lokale, friske råvarer.Besøg derefter det verdenskendte Monterey Bay Aquarium er bygget ovenpå en gammel sardinkonservesfabrik med udsigt over Stillehavet, og det er en af Californiens mest populære attraktioner. Ikke mindst på grund af den tre etager høje tangskov, de glubske hajer, det smukke goppelbassin, og det børnevenlige bassin, hvor du kan røre ved søpølser og rokker. Afsæt min. 2-3 timer til besøget.


5. 17-Mile-Drive

17-Mile-Drive er flere gange endt på lister over de 10 smukkeste køreture i hele USA, og med god grund. Den naturskønne rute bugter sig gennem det velstående Pebble Beach, og for hvert sving på vejen, er der en fantastisk udsigt. Det er en privat vej og det koster 10,25 $ (2018) pr. bil at køre turen, men det er alle pengene værd. Er du til golf, så Tee off på Pebble Beach Golf Links, der ifølge det anerkendte magasin GolfDigest er USA’s bedste offentlige golfbane.

6. Kunstneriske Carmel-by-the-Sea

Carmel-by-the-Sea blev anlagt som en ferieby og kunstnerkoloni, og byen har bestemt tiltrukket nogle store kunstnere gennem tiden - arkitekten Frank Lloyd Wright, skuespilleren Doris Day og multikunstneren Clint Eastwood har alle søgt tilflugt i denne hyggelige, eventyragtige, lille by.

7. Brixby Brigde og Henry Miller i Big Sur

Ingen ord kan beskrive det rå og uslebne stykke land omkring Big Sur, hvor Highway 1 også kan være lukket pga. jordskred. Denne strækning af Highway 1 er den mest betagende og Brixby Creek Brigde, der stod færdig i 1932, er den største af sin slags. Hvis du kun har tid til at køre et lille stykke af Highway 1, så skal det være her. Området har inspireret kunstnere som f.eks. forfatteren Henry Miller i flere årtier. Byen er yderst charmerende om end meget lille. Du kan f.eks. besøge Henry Miller Memorial Library, hvor Henrik Miller boede fra 1944-1962.

 

Et af de flotteste steder på Highway 1 i USA er Brixby Creek Bridge
Video

Et af de flotteste steder på Highway 1 i USA er Brixby Creek Bridge

Nordamerika • USA
Anne-Vibeke har kørt hele Highway 1 i Californien i USA. Få hendes rejsetips til området v...
Kør-selv-ferie • Nordamerika • USA
Se video

8. Hearst Castle

Mediemogulen William Hearst ville have et slot og byggede en overdådig villa på toppen af en bakke. Hearst ville have en inspirerende park fyldt med kunst, en swimmingpool i olympisk størrelse, romerske bade, en privat zoologisk have og en flot villa, hvor han kunne holde fester for Churchill og Chaplin – og det fik han. Brug et par timer på at opleve historien og overfloden på "slottet". 

Hearst Castle på Highway 1 i Californien - måske det mest ekstravagante slot i USA
Video

Hearst Castle på Highway 1 i Californien - måske det mest ekstravagante slot i USA

Nordamerika • USA
Hearst Castle er måske det mest ekstravagante slot i hele USA. Anne-Vibeke Rejser har besø...
Kør-selv-ferie • Nordamerika • USA
Se video

9. Santa Barbara Urban Wine Trail

Den American Riviera er en solbeskinnet, hyggelig by omgivet af smukke vinlandskaber, der producerer lækre og anerkendte vine. 
Det bedste ved det er, at lokale vinentusiaster har sammensat en vinrute, der slår et smut forbi flere smagerum i byen, der serverer lokalproduceret vin.

Afstikker fra Santa Barbara vinland
Santa Barbara vinland er et must på turen. Filmen Sideways fejrer i 2014 sit 10-års jubilæum, så en Sideways Tour er næsten selvskrevet. Turen besøger mange af de steder, der blev vist i filmen, som Santa Maria, Santa Ynez Valley, og den danske by Solvang.

Foredrag: Få alle Anne-Vibeke Rejsers tips til din rejse til Highway 1, Californien
Kræver abonnement
Video

Foredrag: Få alle Anne-Vibeke Rejsers tips til din rejse til Highway 1, Californien

Nordamerika • USA
Få masser af rejseinspiration og tips til din rejse på Highway 1 i Californien med afstikk...
Campingferier • Kør-selv-ferie • foredrag • Nordamerika • USA
Se video

Afstikker til danskerbyen Solvang

En anden afstikker du som dansker bør tage, er til Solvang, der ligger ½ times kørsel fra byen Lompoc på Highway 1 og små tre times kørsel nord for Los Angeles. Byen er en sand tidslomme fra den gang danskerne immigrerede til Californien og tog alle de gode danske traditionerne med sig. Byen er grundlagt i 1911, men det var i 1947, at medierne fik øjnene op for "lille Danmark" med havfrue, H. C. Andersen, æbleskiver, kringle og smørrebrød. Tag det som en oplevelse. Byen er fyldt med de skønneste mennesker, der gerne vil snakke, når de opdager, at du kommer fra Danmark.

Anne-Vibeke Rejser besøger dansker-byen Solvang tæt på Highway 1 i Californien i USA
Video

Anne-Vibeke Rejser besøger dansker-byen Solvang tæt på Highway 1 i Californien i USA

Nordamerika • USA
Solvang i Californien er en herlig oplevelse. En dansk tidslomme - på en måde lidt kitsch ...
Kør-selv-ferie • Nordamerika • USA
Se video

10. Los Angeles med det hele

Ligesom San Francisco er Los Angeles også en by, der har meget at byde på og du kan selv blande oplevelserne alt efter og du vil på stranden, være aktiv, kulturel eller underholdes i en af de mange temaparker. De klassiske attraktioner som Sunset Strip og Santa Monica Pier er et besøg værd, men Los Angeles har endnu mere at byde på, hvis du går bag kulisserne. Abbot Kinney, der ligger lige bag Venice Beach, er et af de mest trendy områder med boutiquer, kunstgallerier og caféer. Få en rigtig showbiz-oplevelse og bliv tilskuer på nogle af de helt store talkshows. 

Afstikker til Palm Springs og Joshua
Ørkenoasen Palm Springs er kendt som en luksuriøs ferieby for de rige og kendte fra Los Angeles.
De naturlige kursteder, den smukke Escena golf course, og den særlige arkitektur, desert modern, er stadig til stede i byen, men de seneste år har byen fået en renæssance som en hip by til weekendturen, dels på grund af den meget populære Coachella Festival. 
Også Joshua Tree National Park, hvor de usædvanlige Joshua-træer og gigantiske kampesten ligger spredt midt i ørken, er et besøg værd.

Afslut med daseferie og hvalsafari i Long Beach

Der er helt sikker mange måder at afslutte (eller begynde) din Highway 1 rejse på. Los Angeles kan ALT. Forlystelsesparkerne er en ting. Du kan fortsætte syd på eller ind i baglandet, men du kan også afslutte med en daseferie i Long Beach, hvor der er også er gode muligheder for at komme på hvalsafari og komme helt tæt på de store havdyr tæt på land.

Perfekt afslutning på Highway 1 - Los Angeles, Long Beach og hvalsafari
Video

Perfekt afslutning på Highway 1 - Los Angeles, Long Beach og hvalsafari

Nordamerika • USA
Los Angeles er en ferie for sig, men hvis du gerne vil afslutte din Highway 1 køretur med ...
Kør-selv-ferie • Nordamerika • USA
Se video
Emneord
Kør-selv-ferie