Storbyen Hannover har de fleste kørt forbi et utal af gange, men nu besøger Anne-Vibeke hovedstaden i delstaten Niedersachsen, for at se nærmere på hvilke rejseoplevelser, der venter. Byen er både kulturel, historisk, industriel, sportslig, levende og gastronomisk og alle disse kontraster gør, at du kan besøge byen og opleve lige det du interesserer dig mest for.
Anne-Vibeke tager både på kajak- og cykeltur rundt til byens grønne arealer som Eilenriede og Herrenhausen, der er et af byens absolutte højdepunkter, fordi den verdensberømte barokhave er ganske imponerende. Det samme gælder det prægtige slot Marienburg, der ligger lidt uden for byen.
Sidst men ikke mindst dykker Anne-Vibeke ned i byens historie fra 2. verdenskrig og ser nærmere på, hvordan graffiti er blevet til kunst i stedet for hærværk.
Programmet blev sendt første gang d. d. 5.12. 2023 kl. 21 på dk4.
Kan ses ONLINE i KLUB Anne-Vibeke Rejser.