Se Anne-Vibeke Rejser - Mariager Fjord

Anne-Vibeke giver i dette rejseprogram en masse gode tips til at køre hele Mariager Fjord rundt. En rejserute kan føre meget med sig og en køretur rundt om Mariager Fjord er bestemt ingen undtagelse. Rejsen begynder ved Als Odde og køres i en lille smart autocamper.

CampingferierKør-selv-ferie

Log ind for at se hele programmet.

Mariager Fjord er Danmarks længste fjord og går også for at være en af de smukkeste  i landet. Fra Als Odde, hvor fjorden løber ud i Kattegat, kører Anne-Vibeke hele fjorden rundt til byerne Hadsund, Hobro og Mariager. I disse hyggelige provinsbyer tager Anne-Vibeke seerne med til bl.a. Vikingeborgen Fyrkat ved Hobro samt Saltcenteret i Mariager og i de smukke Bramslev Bakker testes Panoramaruten af.

Undervejs tager Anne-Vibeke også et par afstikkere til bl.a. Klejtrup sø, hvor Verdenskortet ligger.

Hele rejsen foretages i en lille praktisk autocamper, der er nem at komme rundt med, hvilket giver en masse frihed. Anne-Vibeke bor både på campingpladser og såkaldte autocamperpladser, for at se hvordan det fungerer og hvilke forskelle der er på de to overnatningsformer.

Programmet sendes første gang mandag d. 1.2. 21 kl. 20 på dk4.

Programmet er ONLINE i KLUB Anne-Vibeke Rejser.